Skip to main content

Debat på Folkemødet: Hvordan skaffer vi fødevarer nok til verdens stigende befolkning - uden at skade miljøet?

Pressemeddelelse   •   Jun 17, 2013 11:54 CEST

Med Claus Fahrendorff som ordstyrer blev dette tema diskuteret livligt i paneldebatten på Klostergården i Allinge under Folkemødet, Bornholm, fredag den 14. juni mellem Dansk Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl, Steen Gade (SF), Hans Christian Schmidt (V) og Bayer A/S' adm. direktør Peter Müller. På trods af flere meningsforskelle var der dog enighed om, at dette tema er yderst relevant og kræver langt større fokus end tilfældet er i dag.

I oplægget fra Peter Müller hed det, at “Vi bruger meget tid på, at diskutere luksusproblemer. Men vi vil med denne debat gerne åbne for et af de tunge og mere nuancerede problemer, der virkelig betyder noget for vores fælles fremtid. "Ifølge FN lider allerede i dag 870 millioner mennesker – eller hvert ottende menneske på kloden – af kronisk underernæring. I 2050 vil der være mere end 9 milliarder mennesker og behovet for fødevarer vil ifølge FAO stige med 70 % i forhold til nu."

Også Anders Ladekarl pointerede: "Krisen er her og nu. Det oplever vi næsten dagligt. Når sult er en normalitet og underernæring en standard, så skal der ganske små variationer til i afgrøder til at man går fra underernæring til livstruende fødevarekrise. Her bliver underernæring til sult og død.”

De udfordringer vi står overfor handler om, at vi allerede nu har alt for mange, der sulter. Og det problem vil kun blive større i takt med, at befolkningstallet kommer til at stige eksplosivt de næste årtier.

Peter Müller henviste endvidere til: "De færreste er klar over, at EU allerede i dag er kæmpe netto importør af fødevarer. Forskere på Humboldt universitetet i Berlin har beregnet, at vi netto lægger beslag på 35 mill. ha. dyrkningsareal udenfor Europa, bare for at leve som vi gør nu. Det svarer til hele Tysklands samlede areal (overflade). De samme forskere har beregnet, at hvis man øgede andelen af økologisk produktion i EU til 20 % ville man yderligere have behov for 10 mill. ha – det svarer til Portugal oveni. Hvis man derimod øgede udbytterne i Europa med 0,5 % pr. år ville importen falde med 5 mill. ha. Og det er i vores øjne en mere bæredygtig vej."

Alle i panelet havde forskellige ideer om, hvor der skulle sættes ind, men kunne også blive enige om, at løsningen ikke kunne findes ét sted. Udfordringerne er simpelthen for store. Der skal tænkes ud af boksen, og alle skal bidrage, med hvad de kan – og det er netop også en af grundene til at Bayer har inviteret til denne debat.

Således sagde Steen Gade: ”Jeg håber, vi i efteråret kan lave en bred rammeaftale, som forener natur og erhverv. Vi er alle nødt til at komme op af skyttegravene, for vi har brug for forening. Der er arealer, der fx kan tåle mere gødning og nogle mindre. Det er rigtig, at vi har behov for øget produktion, og det er rigtigt, at vi mister naturarealer. Så håbet er, at vi kan finde en fælles aftale mellem naturfolk, erhvervsfolk og et flertal i folketinget”

Anders Ladekarl tilføjede: ”Vi må skrue på alle knapper, reduktion i befolkningstilvækst, handelshindringer, klima osv. Vi må ikke give op selvom, der er kolossalt mange årsagssammenhænge, men gribe de problemer, der ligger lige for. Jeg vil bare sige, at når man kommer ud i en lille landsby i Afrika og ser, at man ved at tilføre lidt gødning ved et trylleslag kan ændre den her landsbys produktivitet, så kan man næsten ikke lade være. Det, jeg prøver at sige er, at man ikke må lade sig overvælde af de kolossalt mange årsagssammenhænge. Selvfølgelig skal man prøve at forholde sig til dem, men vi må ikke lade være med også at tage de lavt hængende frugter.”

Hans Christian Schmidt konstaterede: ”I stort set hele Europa er man stolte af deres landmænd. I Danmark er sagen en anden. Her får landbruget stort set skylden for alt, hvad man kan give dem skylden for. Og ja, det kan godt være vi synes det er en ubehagelig debat. Og så kan vi jo lade være med at tage den. Men så kommer vi altså ikke forbi det her punkt, hvis vi ikke tør forholde os til den.”

Og han fortsatte: ”I Europa får vi i fremtiden optimale muligheder for at dyrke vores jorder. Andre steder i verden bliver forholdene dårligere. Og så kan man jo i hvert fald rejse spørgsmålet, om det ikke forpligter. Om det ikke forpligter os, der kan producere mere til at gøre det. Selvom vi har mad nok til os selv. Kan vi tillade os at sige, at vi ikke vil, bare fordi det gør nogle ting svære at forklare.”

Flere citater fra debatten:

Anders Ladekarl:
"Det får verdensomspændende konsekvenser, hvis ikke fødevareproduktionen kommer til at vokse markant"

”Fødevarespild er et kæmpe problem. Både det vi smider ud, men og alt det, der går tabt fx pga. insektangreb og råd”

”Fødevarekrisen er her og nu. Den rammer millioner af mennesker. Og vi skal alle være med til at bidrage til løsningen – industrien, organisationerne og politikerne. En debat og en udfordring, der fortjener at komme langt højere på dagsordnen."

Steen Gade:
"Vi behøver ikke lære verden at spise så meget kød som os. Det burde være normen, at vi alle spiste mindre kød. Det tager flere hektar landbrug at spise en gris, end det tager at spise grøntsager”

Hans Christian Schmidt:
"Jeg går ikke ind for genmanipulation. Men man skal spørge sig selv, om vi i grunden kan blive ved med at lukke øjnene for, at man fx gennem genmanipulation kan få afgrøder, der fx bruger væsentlig mindre vand, at vi slet ikke vil kigge på det. Vi er nødt til at turde tage debatten i hvert fald.”

”Lad os starte med os selv. Vi kan producere mere, men i stedet for bremser vi landbruget i det. Hvorfor gør vi det?”

Peter Müller:
"Landbrug og fødevareklyngen står for omkring 20 % ​​af den samlede danske vareeksport. Denne sektor har en strategisk betydning for Danmarks økonomi og samfund.
Gennem en øget landbrugseksport ville denne så vigtige erhvervsgren i dansk økonomi blive styrket og flere arbejdspladser kunne skabes."

Faktaboks:

  • Verdensbefolkningen stiger markant. I 1950 var vi 2.5 mia. dette tal forventes at være steget til 9.2 mia. i år 2050. Det betyder naturligvis at der bliver mindre og mindre areal pr person at dyrke fødevarer på.  [1]
  • Plantebeskyttelse er afgørende for fødevaremængden. Faktisk vil mængden blive halveret uden plantebeskyttelse. [2]
  • Plantebeskyttelsesmidler er under konstant udvikling. Miljøbelastningen er minimal og sikkerheden i forhold til rester i fødevarer tæt på 0. Faktisk er indtagelse af et plantebeskyttelsesmiddel under 1% af ADI (Acceptabel Daglig Dosis) eller en 1/10000 af NOAEL (No Observed Adverse Effect Level) [3] 
  • Ifølge FN lider allerede i dag 870 millioner mennesker af kronisk underernæring. Det svarer til hvert ottende menneske på kloden.
  • I 2050 vil der være mere end 9 milliarder mennesker og behovet for fødevarer vil ifølge FAO stige med 70 % i forhold til nu.
  • EU er allerede i dag er kæmpe netto importør af fødevarer. Forskere på Humboldt universitetet i Berlin har beregnet i et studie der bl.a. er medsponseret af Bayer, at vi netto lægger beslag på 35 mill. ha. dyrkningsareal udenfor Europa, bare for at leve som vi gør nu. Det svarer til hele Tysklands samlede areal (overflade). [4]
  • Forskere fra Humboldt universitet har også beregnet, at hvis vi øger andelen af økologisk produktion i EU til 20 %, vil vi få behov for yderligere 10 mill. ha (det svarer til Portugal oveni). Hvis vi derimod øger udbytterne i Europa med 0,5 % pr. år vil importen falde med 5 mill. ha.

[1] United Nations

[2] Oerke et al., Crop Production and Crop Protection, Elsevier, Amsterdam, 1994

[3] Miljøstyrelsens publikation nr.: 87-7972-419-1

[4] Harald von Witzke et Steffen Noleppa: EU agricultural production and trade: Can more efficiency prevent increasing 'land-grapping outside of Europe?

 

 

 

Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2012 havde Bayer 110.500 ansatte og en omsætning på 39,8 mia. euro og investerede 3,0 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Se www.bayer.dk for mere information.