Pressemeddelelse -

Ny teknologi bringer HD-spil til live på din smartphone eller tablet!

København, februar 2013 – Markedet for mobile spil vokser hastigt, og brugere efterspørger i højere grad mobile enheder såsom tablets, smartphones og gaming udstyr, der tilbyder en forbedret og mere realistisk spilleoplevelse. Bayer MaterialScience har udviklet sin innovative ViviTouch™-teknologi til at imødekomme disse behov. Såkaldte haptiske signaler fordyber brugere i en helt ny, high-definition (HD) verden af ​​følende oplevelser. Teknologien er baseret på tynde polymer-film, der hurtigt kan både strækkes og trække sig sammen igen – ligesom kunstige muskler.


Producenter af mobile enheder og gaming udstyr har mulighed for at differentiere sig fra konkurrenter ved at tilbyde den bedste og mest realistiske spilleoplevelse. Bayer MaterialScience præsenterer ViviTouch ™-teknologi til nye applikationer på “Mobile World Congress” i Barcelona, der løber af stablen d. 25. – 28. februar, 2013.

Indtil nu har mobile enheder kun tilbudt et meget begrænset udvalg af ensartede vibrerende signaler. Bayers nye teknologi giver adgang til et næsten ubegrænset univers af præcise effekter, der føles levende. Sammen med levende lyd og visuelle indtryk bringer teknologien spilleoplevelse til en ny dimension, når den forvandler elektrisk energi til bevægelse. Dermed har spillere mulighed for at mærke alt fra et hjerteslag til vibrationerne af en helikopter i joysticket eller gennem høretelefoner.

Smartphonen bliver mere levende
”Alle har hørt optagelsen af et barns hjerteslag i moderens mave. Du kan også optage den måde, pulsen faktisk føles på, og takket være vores nye teknologi, kan mobile enheder viderebringe denne følelse”, fortæller Dirk Schapeler, leder af ViviTouch™ teamet. ”Levende fornemmelser fra en smartphone vil være lige så realistiske og spændende, som det at høre og se i virkeligheden”.

Mens HD TV og surround sound er ganske almindeligt i dag, har der over de sidste 15 år været få tekniske fremskridt inden for teknologi, som påvirker berøringssansen. Men med Bayers nye teknologi bliver dette område inden for forbrugerelektronik nu fornyet med innovative ideer. Desuden kan brugerne spille i længere tid, hvor de før var nødt til at oplade deres enheder. Teknologien bruger op til 70 procent mindre energi end traditionelle vibrerende motorer.

Producenter af mobile enheder såsom tablets, smartphones og andet spilleudstyr kan opleve forskellige anvendelser af ViviTouch™ på Bayer MaterialScience’s fremvisning på messen i Barcelona. Virksomheden arbejder allerede intensivt med flere fabrikanter af udstyr og er interesseret i at samarbejde med nye partnere.

Intens, levende lydoplevelse
I den nærmeste fremtid vil teknologien også ændre den audiovisuelle oplevelse af, hvordan mennesker oplever musik, film og spil. Hovedtelefoner, som inkorporerer denne nye teknologi, giver en meget mere intens, levende lydoplevelse - men uden at hæve den faktiske volumen til niveauer, som skader ørene. Lyden kommer til live, ved at det forstærkes, hvordan man hører, ikke bare hvad man hører.

Effekten er især tydelig ved dybe toner og lydarrangementer. Teknologien påvirker ikke selve lydbølgerne, men fungerer ved direkte kontakt med hovedbunden og leder lyden gennem knoglerne i kraniet. "Effekten kan sammenlignes med en stor live koncert, hvor fans kan føle bastonerne gennem hele deres krop". Schapeler fortsætter: "Den eneste forskel er, at ViviTouch™ ikke producerer noget lydtryk, og den levende effekt er mobil, så du kan nyde det, hvor end du er".

Teknologi baseret på ”kunstige muskler”
Teknologien, som er udviklet af Bayer MaterialScience, er baseret på elektroaktive polymerer (EAP). Disse plastmaterialer har evnen til at ændre form, når en spænding påførers, og omdanner således elektrisk energi direkte til bevægelse. På grund af den måde, de arbejder på, bliver de ofte også omtalt som ”kunstige muskler”.

For at lave såkaldte aktuatorer bliver elektroder trykt på begge sider af en polymerfilm. Hvis der påføres spænding til elektroderne, tiltrækker de hinanden og putter tryk på den ikke-ledende folie imellem, som udvider sig over hele overfladen. Når spændingen er slået fra, vender filmen tilbage til sin oprindelige form. Resultatet er kontrollerede bevægelser med svartider i millisekunder, og disse kan anvendes til at simulere haptiske effekter i HD.


Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • it
  • computer
  • pc
  • games
  • tablet
  • smartphone
  • smartphone application
  • high definition
  • hd
  • electroactive polymers
  • haptic effects
  • artificial muscles
  • spil

Om Bayer-koncernen
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet, og i år fejrer vi 150 års jubilæum. I 2011 havde Bayer 111.800 ansatte og en omsætning på 36,5 mia. euro og investerede 2,9 mia. euro i forskning og udvikling, svarende til 8 % af koncernens omsætning. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik.

Om Bayer MaterialScience
Med en omsætning på 10,8 mia. euro i 2011, hører Bayer MaterialScience til blandt verdens største polymerselskaber. Forretningsaktiviteterne er fokuseret omkring fremstilling af højteknologiske polymermaterialer og udvikling af innovative løsninger til produkter, der anvendes på mange områder i hverdagen. Blandt de vigtigste brancher er bilindustrien, elektro og elektronik, byggeri og sport- og fritidsindustrier. Ved udgangen af ​​2011 havde Bayer MaterialScience 30 produktionssteder og beskæftigede cirka 14.800 mennesker over hele kloden. Bayer MaterialScience er et selskab i Bayer koncernen.


Kontakt

Signe Hansen Lindsten

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 45 23 50 08