Skip to main content

Proline Xpert – et nyt medlem i en stærk familie

Pressemeddelelse   •   Jun 16, 2015 11:00 CEST

Miljøstyrelsen har nu godkendt det nye svampemiddel Proline Xpert fra Bayer CropScience.

Proline Xpert supplerer de velkendte svampemidler Proline og Prosaro samt Folicur Xpert, som er blevet introduceret i sæsonen 2015.

De etablerede og udbredte produkter Proline og Prosaro præsterede - atter i 2014 - helt i top, hvad angår svampebekæmpelse og netto-merudbytte i hvede. Forsøg viser, at Proline Xpert følger i samme spor med resultater, der matcher de bedste midler på markedet.

Proline Xpert er en blanding af prothioconazol og tebuconazol, og er godkendt til anvendelse i hvede, byg, rug, havre og triticale med og uden udlæg.

Proline Xpert indeholder 160 g prothioconazol (Proline) og 80 g tebuconazol (Folicur). De to aktivstoffer komplementerer hinanden ved, at Prolines kendte effekter mod de vigtige bladpletsygdomme bibeholdes, samtidig med at Folicur-delen i produktet forstærker virkningen mod rust i hvede. Samtidig opnås dén fordel, at aktivstofferne fordeles i planten efter forskellige mønstre. Tebuconazol bevæger sig hurtigt i bladet med retning mod bladspidsen. Prothioconazol bevæger sig langsommere, men fordeles mere jævnt i bladet. Således opnås en hurtig effekt fra tebuconazol og en langtidsvirkning fra prothioconazol.

Proline Xpert kan anvendes nøjagtig som Proline med de velkendte styrker i hvede og byg. Som en tommelfingerregel justeres dosen således, at 0,4 liter Proline per hektar svarer til 0,5 liter Proline Xpert.

Det er lykkedes at skaffe en begrænset mængde Proline Xpert til Danmark. Det vil sige, at det bliver muligt at anvende produktet til de afsluttende svampebehandlinger i juni måned.

Om Bayer:
Bayer er en international virksomhed med kernekompetencer inden for sundhed, ernæring og højteknologiske materialer. Vores produkter og serviceydelser har til formål at gavne mennesker og forbedre deres livskvalitet. Samtidig arbejder vi for at skabe værdi gennem innovation, vækst og en høj indtjeningsevne. I 2014 havde Bayer 118.900 ansatte og en omsætning på 42,2 mia. euro og investerede 3,6 mia. euro i forskning og udvikling. Bayer koncernen har forpligtet sig til at følge principperne om bæredygtig udvikling og til at agere som en social og etisk ansvarlig virksomhed. Derfor vægter vi økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed lige højt i vores virksomhedspolitik. Se www.bayer.dk for mere information.

Om Bayer CropScience:
Bayer CropScience AG er en delkoncern i Bayer AG og er med sin banebrydende innovation og stærke kundefokus en af verdens førende virksomheder inden for plantebeskyttelse, frø og bioscience. Delkoncernen havde omkring 23.100 ansatte pr. 31. december 2014 og omsatte for 9,5 mia. euro i 2014. I de nordiske lande er Bayer CropScience en del af Bayer Nordic. Det nordiske hovedkontor ligger i København, Danmark, med filialer i Sverige, Norge og Finland. Mere information på www. cropscience.bayer.dk.