Nyhed -

Femern-samarbejde giver mulighed for frivillige

Nyt grænseoverskridende samarbejde mellem Femerns brandvæsner og Lolland-Falster Brandvæsen. ”Det kan vi give vores frivillige og deltidsfrivillige en mulighed for at indgå i nogle sociale relationer, der er på tværs af grænser”, siger beredskabsdirektør Peter Søe

DANSKEBEREDSKABER.DK: [uddrag] Lolland-Falster Brandvæsen har indgået et grænseoverskridende beredskabssamarbejde med Femern Brandvæsen. Dette kommer efter sidste års lovændring i beredskabsloven, hvor man muliggjorde beredskabers samarbejde med grænsenære organisationer. Dette skete på et møde mellem borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen og Bürgermeister i Femern, Jörg Weber.

Beredskabsdirektør for Lolland-Falster Brandvæsen, Peter Søe, ser et stort potentiale i aftalen, der både kan have korte- og langsigtede fordele for det tyske og danske beredskab.

”På kort sigt vil vi gerne have et samarbejde med nogle andre utraditionelle samarbejdspartnere, fordi vi i

Danmark ligner hinanden på tværs af beredskaberne. Derfor tror jeg, at det kan være sundt, hvis vi får nogle andre inputs fra vores nabolande.”

En mulighed for de frivillige

I samarbejdet indgår blandt andet et ønske om øget samarbejde og erfaringsudveksling vedrørende ungdomsbrandvæsener, fælles indsatsøvelser og en gensidig sprogudveksling med fokus på fagudtryk.
Her påtænkes i særdeleshed en fællesfaglig sprogforståelse, der kan være med vil at modvirke miskommunikation ved de fælles indsatser, der kan komme i fremtiden.

Beredskabsdirektør Peter Søe ser også en mulighed for at hæve motivationen hos de frivillige og deltidsbrandmændene i Lolland-Falster Brandvæsen:

”Vi håber, vi får en tættere knytning til vores tyske kollegaer og omvendt. På den måde kan vi give vores frivillige og deltidsfrivillige en mulighed for at indgå i nogle sociale relationer, der er på tværs af grænser – og det er noget af det, der styrker motivationen for vores folk.”

(…)

Læs mere på danskeberedskaber.dk
Foto: Freiwillige Feurwehr Burg auf Fehmarn

Kontakt

Per Falborg

Pressekontakt Kommunikations- og pressekonsulent 30 76 31 64