Nyhed -
Meget begrænset effekt af alarmtryk
2016 fik et aktiveret alarmtryk brandvæsenet til at rykke ud 1.593 gange – kun 26 gange skulle en brand slukkes. Beredskabsstyrelsen anslår, at der blev brugt 8 millioner kroner på at køre forkert
BRS.DK: [uddrag] Når der udbryder brand, er der flere måder at tilkalde brandvæsenet på. Det kan for eksempel ske ved at ringe 112 eller automatisk via detektorer på et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg).
Herudover giver alarmtryk mulighed for manuelt at aktivere et ABA-anlæg. I alt findes cirka 220.000 alarmtryk i Danmark. Med et sådant system kan man tilkalde brandvæsenet (redningsberedskabet) med et enkelt tryk på en knap. Men en ny analyse fra Beredskabsstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, hvor brugbare alarmtryk er.
Næsten aldrig brand ved alarmtryk
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har analyseret samtlige 1593 udrykninger, som de kommunale brandvæsener foretog til alarmtryk i 2016.
Bare 26 gange (1,6 pct.) var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. 306 var såkaldt falske alarmer (19,2 pct.) – alarmtryk afgivet forsætligt med slette intentioner – mens 1261 var blinde alarmer (79,2 pct.) – alarmtryk afgivet uden slette intentioner, men hvor der ikke var brand.
- Tallene taler deres klare sprog. Når der så få gange rent faktisk er brand, kan der være god fornuft i at justere på brugen af alarmtryk, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen, og fortsætter:
- Brandvæsenet bliver i dag alarmeret effektivt på andre måder, og vi kan ikke se, at alarmtryk – selv i de tilfælde hvor der er brand – gør en forskel i hverken udrykningstider eller brandudbredelse.
Store omkostninger
Der er store udgifter forbundet med de mange forgæves kørsler. Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale brandvæsener i alt brugte 8 millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk. Dertil kommer de risici, som udrykningskørsel medfører.
- Der er andre omkostninger end de rent økonomiske forbundet med de mange falske og blinde alarmer. For eksempel iværksættes der evakueringer, og hvis det sker igen og igen uden grund, så bliver det en slags ”ulven kommer”, så folk måske ikke reagerer, hvis der en dag rent faktisk opstår en brand, siger Bo Torp Henriksen.
