Skip to main content

Ny sundhedsportal for mænd afhjælper informationsmangel

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2019 10:05 CET

Ny sundhedsportal for mænd

Manden er gennem tiden blevet opfattet som stærk og udholdende. Det har været med til at gøre det sværere for mænd at tale om – og selv reflektere over – deres egen sundhed. For at vende denne tendens lanceres nu sundhedsportalen mandesundhed.dk, som er en kilde til viden om og for mænd.

Der er meget, en mand selv kan gøre for at holde sig så frisk som muligt. En god og varieret kost kombineret med regelmæssig motion kan modvirke overvægt, hvilket igen kan mindske risikoen for en række følgesygdomme. Mænd, der reducerer deres alkohol- og tobaksforbrug, belønnes også med et bedre helbred, når de kommer op i årene. Skavanker, som er meget almindelige for mænd, er overvægt, hjerte-kar-sygdomme, testosteronmangel, prostataproblemer og erektionsproblemer.

Desværre er der i dag stor mangel på information om, hvad der sker fysisk og mentalt hos mænd i alle aldre. Fx giver en Google-søgning på ”mandesundhed” kun 188 hits, hvor søgning på ”kvindesundhed” til sammenligning giver 96.400 hits. Trenden er den samme i alle nordiske lande. Statistikker viser også, at færre mænd end kvinder søger efter information om sundhed på nettet, og at mænd i den kritiske alder går 30 % mindre til lægen end kvinder.

”Vi, der hver dag arbejder med mandesundhed, har konstateret, at der er en ubalance mellem tilgængelig sundhedsinformation rettet mod mænd sammenlignet med information til kvinder. Det udspringer af det faktum, at mænd er meget mindre tilbøjelige end kvinder til at tale om, hvordan de har det. Derfor vælger vi nu at gå foran ved at lancere sundhedsportalen mandesundhed.dk. Portalen er for alle mænd, der søger og information om deres helbred – og for alle andre, der ikke engang var klar over, at de burde gøre det,” siger Per-Olof Nilsson, Managing Director, Besins Healthcare Nordics.

Kontaktperson: Henrik Westdahl, Medical Affairs,

henrik.westdahl@medicalaffairs.se, +46 708-68 58 60

Om Besins Healthcare Nordics

Besins Healthcare er specialiseret inden for udvikling af innovative lægemidler til kvinders og mænds velbefindende. Vores fokus ligger på hormonel substitutionsterapi, hvor vi har en førende position inden for transdermal administration af bioidentiske hormongeler til både kvinder og mænd. Vi har forskningscenter i Washington og produktion i Frankrig, Belgien og Spanien. Besins Healthcare har i dag ca. 900 ansatte. Vi er repræsenteret i over 100 lande og har ca. 30 produkter i vores globale produktportefølje.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.