Skip to main content

Første Best Western Plus hotel i Oslo

Pressemeddelelse   •   Nov 03, 2016 07:00 CET

I januar 2017 åbner det første Best Western Plus hotel i Oslo – Best Western Plus City Hotel. Efter ombygning og opgradering skifter My City Home Hotel navn og åbner dørene som et stilfuldt og moderne hotel midt i Oslo centrum.

Hotellet har totalt 50 værelser og studielejligheder med de faciliteter, som nutidens rejsende efterspørger samt et stort og indbydende lobbyområde, der inviterer til socialt samvær. I underetagen finder man det veganske spisested Fristelse Café & Bistro, som allerede er et populært sted for lokale såvel som besøgende i Oslo. Best Western Plus City Hotel ligger i en klassisk bygård fra 1858 i Kvadraturen, side om side med Høyskolen Kristiania og i kort afstand til Karl Johans Gate samt de fleste af Oslos seværdigheder.

”Det er meget glædeligt at få et Best Western Plus hotel midt i Oslo centrum,” siger Hege Ramm, Country Manager for Best Western Hotels & Resorts i Norge. ”Her vil gæsterne nyde godt af hotellets moderne faciliteter og et højt serviceniveau, og beliggenheden midt i centrum af byen vil både kunne tiltrække mange internationale og nationale gæster.”

”Vi valgte Best Western som samarbejdspartner fordi vi ønsker at indgå samarbejde med en kæde, som har god branding over hele verden, samt at vi fandt konceptet for Best Western Plus attraktivt,” siger Imran Amin, daglig leder for Best Western Plus City Hotel. ”Vi har allerede mange stamgæster, og med loyalitetsprogrammet Best Western Rewards ønsker vi at knytte disse og mange nye stamgæster tættere til os.”

Den centrale beliggenhed for hotellet giver nem adgang til alt man måtte ønske af kultur, gastronomi og shopping, og der er kun fem minutters gang til Oslos fjord- og havneområde.

For mere information kontakt:

Imran Amin, Daglig leder City Hotel
Tel: +47 921 21 320
E-mail:
imran@mycityhome.no

Hege Ramm, Country Manager Norway
Best Western Hotels & Resorts
Tel: +47 920 23 490
E-mail:
hege.ramm@bestwestern.no 

Best Western Hotels & Resorts i Skandinavien er en medlemsorganisation med over 120 privatejede Best Western hoteller i Danmark, Norge, Sverige og Island. Engageret værtskab sætter sit personlige præg på hoteloplevelsen for vores gæster. Samtidig har Best Western høje kvalitetskrav til hotelstandarden, hvilket gør at du som gæst ved, hvad du kan forvente samt at pris og produkt stemmer overens. Best Western Hotels & Resorts har over 4.000 hoteller i mere end 100 lande.

Vedhæftede filer

PDF-dokument