Skip to main content

Tag stilling til stamcelledonation

Blogindlæg   •   Dec 14, 2015 10:12 CET

Hvert år får flere end 100 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Den største gruppe er patienter med kræft i blodet eller i knoglemarven, heriblandt mange børn.

På landsplan er der tilmeldt omkring 40.000 personer i stamcelledonorregistret, men der er behov for, at flere melder sig. I Danmark skal du være bloddonor for at kunne melde dig som stamcelledonor. Det er, fordi blodbankerne allerede kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre.

Jeg vil derfor gerne fortælle jer bloddonorer om, hvor vigtigt det er at have stamcelledonorer og opfordre jer til at tage stilling til emnet.

Danmark samarbejder med det internationale stamcelledonorregister, så danske donorer kan give stamceller til patienter i udlandet og omvendt. Men selv om der på verdensplan er mere end 25 mio. tilmeldte stamcelledonorer, er der stadig nogle patienter, som vi aldrig finder en donor til.

For at kunne foretage en stamcelletransplantation skal donorens vævstype nemlig være fuldkommen identisk med patientens, og det kan være vanskeligt at finde, da der findes tusinde forskellige vævstyper. Men jo flere der tilmelder sig, desto større er chancen for, at vi kan finde en egnet stamcelledonor til en patient.

Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor brugte man ordet knoglemarvsdonor. Ved hjælp af medicin er det nu muligt at trække stamcellerne ud i blodet og tappe dem derfra. Derfor bruger man i dag oftere betegnelsen stamcelledonor.

Selve donationen foregår via blodet som en specialtapning, hvor man ved hjælp af et specielt apparat opsamler stamcellerne og sender resten af blodet tilbage til donoren. I andre tilfælde foregår donationen i fuld narkose, hvor man suger knoglemarv ud lige under hoftekammen.

Hvis du melder dig som stamcelledonor, vil der blive taget en ekstra blodprøve, næste gang du giver blod. Den bruges til at bestemme din vævstype, og du bliver derefter opført i det danske stamcelledonorregister enten på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital (afhængigt af om du bor i Øst- eller Vestdanmark) samt i det internationale register.

Det er ikke sikkert, at du nogensinde hører fra registrene, men det betyder ikke, at der ikke foregår noget. Dagligt sker der søgning efter potentielle donorer, og du vil blive kontaktet, hvis du dukker op som et muligt match.

Som bloddonor gør du allerede en stor indsats for patienter, der er afhængige af din donation for at overleve. Som stamcelledonor kan du være med til at redde endnu flere liv, og jeg håber, at du har lyst til at læse mere om emnet og tage stilling til, om stamcelledonation kunne være noget for dig.

Betina Sørensen
Overlæge
Aarhus Universitetshospital