Nyhed -

​Organisation: Der mangler stamcelledonorer

Mangel på stamcelledonorer får organisationen Bloddonorerne i Danmark til at øge fokus på stamcelledonation ved at åben for online tilmelding, skriver dr.dk.

Ifølge overlæge ved Blodbanken på Aalborg Universitetshospital, Kaspar Nielsen, er det vigtigt at have et stort og bredt donorkartotek.

- Tager man 2 tilfældige personer, så er sandsynligheden for at få et korrekt match 1 til 1 million. Derfor er det vigtigt at have et stort kartotek, siger han til P4 Nordjylland.

I et forsøg på at gøre det nemmere at blive donor, har Bloddonorerne i Danmark nu åbnet for tilmelding på nettet.

- Der har været situationer, hvor det har været utroligt svært at finde en donor, siger overlæge Kaspar Nielsen. Han fortsætter:

- Hvis vi har brug for en stamcelledonor, så er det ofte nemmere at finde nogle, der matcher ens vævstype, hvis man kommer fra nogenlunde samme sted i verden. Derfor er det vigtigt at have noget variation, siger han.

Modtagerne af stamceller er oftest kræftpatienter.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • bloddonorer
  • blodbanker

Regions

  • Nordjylland

Relateret materiale