Gå til indhold
BMW Charging: Opladning af el- og hybridbiler bliver nu endnu nemmere

Pressemeddelelse -

BMW Charging: Opladning af el- og hybridbiler bliver nu endnu nemmere

Fremover vil alle produkter og services relateret til opladning ligge under BMW Charging. Det gælder både Wallbox til opladning i hjemmet, ladekabler og adgang til offentlige ladestandere.

Hvad er fordelen ved BMW Charging?

BMW Charging giver kunderne nem adgang til verdens største offentlige ladenetværk. Man kan lade på en lang række ladestandere, som pt består af 330.000 på verdensplan, herunder 140.000 i Europa - fordelt på 13 lande. Alt dette kan gøres med ét enkelt ladekort.

Hvordan får jeg ladekortet?

Som ny køber af en BMW elbil eller plug-in-hybridbil bliver ladekortet udleveret allerede ved underskrift af kontrakten.

Hvis man allerede er den lykkelige ejer af en el- eller hybridbil fra BMW, kan kortet frit afhentes hos en af vores autoriserede forhandlere.

Kortet kan ligeledes bestilles online med levering inden for tre arbejdsdage.

Hvordan registrerer jeg mig som bruger?

Som kunde logger man sig ind på BMW Charging. Hvis man allerede har en BMW Connected konto, kan samme login og password bruges til ladekortet. Alternativt kan man registrere sig som ny bruger på portalen.

Hvordan finder jeg tilgængelige ladestandere?

Der er flere muligheder for at finde de tilgængelige ladestandere:

  • Navigationssystemet i bilen viser alle ladestandere i BMW Charging ladenetværket.
  • BMW Charging appen er tilgængelig hos Apple iOS og Android.
  • Ladestandere kan ses på BMW Charging hjemmeside.
  • Ladestandere kan ses på BMW Connected appen eller BMW Connected hjemmeside.

Hvad koster BMW Charging?

Selve ladekortet er gratis. Prisen for at lade fastsættes af ladeoperatøren og kan være per minut eller per kWh. Den aktuelle pris for AC- og DC-opladning vises, når du klikker på ladepunktet i appen. Der betales kun for selve opladningen. Fakturering sker via en månedlig faktura, som opkræves via det tilknyttede kreditkort.

IONITY Plus

Efter registreringen vil alle elbilskunder have mulighed for at tilkøbe en IONITY Plus-pakke, som er tilknyttet et månedligt abonnement og dermed en mere attraktiv pris per kWh.

Fås samme løsning til MINI?

Samme løsning fås naturligvis også til el- og plug-in-hybridbiler fra MINI.

Hvis jeg har spørgsmål til BMW Charging eller MINI Charging?

Kontakt venligst din lokale BMW/MINI forhandler.

#

Related links

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI. 

BMW Group har et globalt salgsnet, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder. 

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi. 

BMW Danmark er i 2019 – for ottende år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex med Danmarks mest tilfredse bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2024 – for 13. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.