Gå til indhold
BMW Concept iX3
BMW Concept iX3

Pressemeddelelse -

BMW Concept iX3: En forsmag på BMW’s første fuldelektriske SAV

BMW Concept iX3: En forsmag på BMW’s første fuldelektriske SAV

På den internationale biludstilling Auto China 2018, som åbner dørene i Beijing i dag, viser BMW konceptbilen BMW Concept iX3. Konceptbilen er en forsmag på den fuldelektriske version af SAV’en (Sports Activity Vehicle), som lanceres i 2020.

Afsløring af de første detaljer

BMW Concept iX3 deler naturligvis design og funktioner med den nyeste generation af BMW X3, der blev lanceret i november sidste år. Nogle detaljer adskiller dog konceptbilen fra dagens produktionsmodel. Den lukkede grill er en ny fortolkning af BMW’s klassiske nyredesign. Frontspoileren er mere lukket, med mindre luftindtag og nye linjer. Ladeklappen er placeret bag det venstre forhjul. Specielle fælge og detaljer på bagkofangeren er andre elementer, som differentierer konceptbilen.

Den elektriske motor i BMW Concept iX3 har en effekt på over 270 hk. Det modelspecifikke højspændingsbatteri har en nettokapacitet på mere end 70 kWh. Det giver konceptbilen en rækkevidde på over 400 km efter den nye WLTP-kørecyklus. Batteriet er dimensioneret til 150 kW hurtigopladning, som vil betyde en ladetid på 30 minutter.

Skalerbar og international produktion

BMW’s konstante udvikling af batterier og drivlinjer har resulteret i komponenter, som fremover kan integreres i en række forskellige modeller. Med verdenspremieren på BMW Concept iX3 åbner BMW også et nyt kapitel for firmaets elektriske strategi. Fremover vil den fleksible arkitektur tillade fuld fleksibilitet for produktion af biler med forhjuls-, baghjuls- og firehjulstræk. Den samme fleksibilitet gør, at bilerne også kan produceres med forbrændingsmotor, som plug-in-hybrid, eller med elektrisk drivlinje.

BMW Concept iX3 udnytter denne fleksibilitet samt udviklingen, som foregår sideløbende for BMW iNext - en anden fuldelektrisk BMW model, som lanceres i 2021.

BMW Group har et stort, internationalt produktionsnetværk med 30 fabrikker fordelt på 14 lande. Størstedelen af udviklingen sker i Tyskland, men komponenter til de elektrificerede drivlinjer produceres også i USA og Kina.

BMW Groups elektrificerede fremtid

Ved udgangen af 2019 har BMW Group som mål at levere 500.000 elektrificerede biler på verdensplan. I første kvartal i 2018 alene blev der leveret 26.858 elektrificerede BMW og MINI. Dermed er BMW Group på vej til årets mål på 140.000 elektrificerede biler på vejene rundt omkring i verden.

I 2025 vil BMW Group tilbyde hele 25 elektrificerede modeller, hvoraf 12 vil være fuldelektriske. BMW har allerede sikret sig rettighederne til modelnavnene fra BMW i1 til i9 – såvel som BMW iX1 til iX9 – hvilket understreger, at BMW satser stort på elektrificering.

Konceptbilen BMW i Vision Dynamics, som blev vist på biludstillingen i Frankfurt i efteråret, er bekræftet som den kommende BMW i4. MINI’s første fuldelektriske elbil lanceres i 2019.

Related links

Emner

Kategorier


BMW Group

Med de fire mærker BMW, MINI, Rolls-Royce og BMW Motorrad, er BMW Group verdens førende premium producent af biler og motorcykler, som også tilbyder finansielle ydelser og mobilitetsservice. BMW Group har 31 produktionsanlæg i 14 lande samt forhandlernetværk i 140 lande.

I 2017 solgte BMW Group 2.463.526 biler og 185.682 motorcykler på verdensplan. Omsætningen i 2017 var 88,58 mia. euro og overskuddet før skat var 10,66 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2017 en global arbejdsstyrke på 129.932 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.