Nyhed -

BODUM’s nye skud på stammen er med bark

BODUM har lagt en ny designlinje med kork. Et af naturens smukkeste og mest funktionelle materialer. Kork udvindes af barken på kork-egen, som vokser i Middelhavsområdet og ikke mindst i Portugal, der leverer ca. halvdelen af al den kork, der bruges i verden.

”Kork er et 100% naturligt materiale og bæredygtigt. Og vi har jo nærmest korktræerne stående lige uden for vinduerne”, forklarer Jørgen Bodum. De fleste BODUM-produkter produceres nemlig på egen fabrik i Portugal, hvor ansvarlighed over for miljøet i forvejen har højeste prioritet.

”No waste. Just taste”.

Den gode kop kaffe har været sjælen og det gennemgående i alt, hvad BODUM har foretaget sig siden begyndelsen. En historie der går tilbage til 1944, hvor Britta og Peter Bodum stiftede selskabet i København. Mærket slog for alvor igennem med den franske stempelkande Chambord. I dag kan man finde den både på Museum of Modern Art og i et utal af hjem verden over. I 55 lande faktisk. Bodum er stadig familieejet med Jørgen Bodum ved roret: ”Gode kaffebønner, en glaskande, et stålfilter og friskkogt vand er alt, hvad der skal til for at brygge verdens bedste kop kaffe, og sådan har det altid været”.

Den nye Pour Over kande, smukt omsluttet af kork, er ingen undtagelse. ”De traditionelle papirfiltre har den ulempe, at de både suger aroma og olie ud af kaffen. Med stålfiltret bliver alle de fine smagsstoffer bevaret”. Jørgen Bodum tier, mens vi andre tænker på den tiltagende debat om svært nedbrydelige aluminiumskapsler og bly. Og overflødige papirfiltre.

Kontakt

Malene Munch Vestergård

Pressekontakt Kommerciel PR & Social Media ansvarlig +45 51622047

Relateret materiale