Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Køl energiforbruget ned

Det kan let give lommesmerter i familiens økonomi, når en uventet høj el-regning kommer dumpende. Det er dog de færreste, der tænker over, at det tårnhøje elforbrug ofte skyldes de hårde hvidevarer i hjemmet. Bosch’ to nye frysere og det kombinerede køle-/fryseskab har et ekstra lavt energiforbrug, hvilket gør dem perfekte til familier, der både ønsker at spare på elregningen og gøre noget godt for miljøet. Hvidevarerne har smarte funktioner, der holder maden frisk længere, ligesom de har plads til opbevaring af store indkøb.

I de fleste danske familier er det efterhånden en vane at slukke for lyset, tv’et og lydanlægget, når det ikke er i brug for at spare på strømmen og mindske energispild, men det er de færreste der tænker over, at hjemmets hårde hvidevarer ofte er en af de største poster på husstandens samlede energiforbrug. Derfor har Bosch udviklet to nye frysere og et køle-/fryseskab med det højeste klassificerede energimærke A+++ i produktsortiment Green Technology inside, som sikrer et ekstra lavt energiforbrug.

”Det er vigtigt, at vores køleskabe og frysere er ekstra miljøvenlige, da de kører døgnet rundt, syv dage om ugen og 52 uger om året. De nye hvidevarer med energimærkningen A+++ bruger kun halvt så meget energi sammenlignet med en fryser, der er 10 år gammel, hvilket er til gavn for både miljøet og din pengepung,” siger Mette Ertel, marketing manager for Bosch Hvidevarer i Danmark.

Bosch’ egen miljømærkning Green Technology inside angiver, at produkterne er mere energi- og ressourceeffektive. Som ved alle Bosch produkter, er de fremstillet i overensstemmelse med bæredygtige kriterier, hvor der er taget hensyn til miljøet.

Nye funktioner holder madvarerne friske
De nye køle- og fryseskabes funktioner er specielt designet til at bevare madens næringsstoffer og tekstur. Funktionen FreshSense med interne og eksterne sensorer sørger for, at den indvendige temperatur forbliver den samme, selvom temperaturen udvendigt varierer. Dette betyder blandt andet, at isen i fryseren hverken bliver for hård eller for blød. Den nye fryser indeholder også en smart funktion til dem, der køber stort ind – Superfrys sænker temperaturen i din fryser over et tidsinterval og sørger for, at varerne hurtigt bliver frosset ned og vender derefter tilbage til standardindstillingen. Dette medvirker, at råvarerne bevarer deres oprindelige vægt og smag. Køleskabets smarte skuffe CrisperBox sørger for, at friske madvarer, såsom grøntsager og frugter, holder sig friske meget længere.

Fleksibel indretning og børnevenlige overflader
Køle- og fryseskabene har hylder, som er justerbare efter dit behov. Det kombinerede køle-/fryseskab har desuden den smarte funktion EasyClean AntiFingerprint, der er en særlig belægning, som beskytter døre i stål fra grimme fingeraftryk og bevarer en pæn og ren overflade. De nye frysere er tilgængelige i størrelserne 186x60 cm og 191x70cm. Det kombinerede køle-/fryseskab fås i størrelsen 201x60cm

Fryseskab A+++
186x60 cm
GSV 36VW40
Bildnummer i arkiv:
5155, 5119,5114
9995 DKK 

Fryseskab A+++191x70 cm
GSN 58AW40
Bildnummer i arkiv:
5049, 5140
12995 DKK

 Køle-/fryseskab  A+++, 201x60 cm
KGN 39XI40
13195 DKK

Højtopløselige billeder kan downloades her:

bosch-home.se/bildarkiv

For mere information, kontakt venligst:
Mette Ertel, Bosch Hvidevarer, BSH Hvidevarer A/S
Tlf.: 44 89 85 81
E-mail: mette.ertel@bshg.com

Eller besøg: http://www.bosch-home.dk/produkter/køl-frys.html

I 2011 fejrede Bosch Group 125-års fødselsdag - og i over 75 år har navnet Bosch Hvidevarer været kendetegnet ved ekspertudvikling, høj teknisk kvalitet og pålidelighed. Firmaets grundlægger Robert Bosch, som ville være blevet 150 år i 2011, var allerede tro mod det ledende princip, som stadig gælder i dag, at producere ”technology for life“. Denne tradition er både en forpligtelse og en motivation for virksomheden den dag i dag: Som det førende mærke indenfor husholdningsapparater i Europa, producerer Bosch køleapparater, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, komfurer og forbruger produkter til husholdninger i hele verden. I generationer har disse produkter gjort folks hverdag lettere og forbedret deres livskvalitet. At stræbe efter kvalitet og perfektion afspejles ikke kun i den dokumenterede funktionalitet af apparaterne og den kraftfulde teknologi, men også i produktdesignet, der gentagne gange er blevet anerkendt med priser. At behandle mennesker og naturen med respekt, har været et forretningsprincip fra begyndelsen og afspejler sig i selskabets energieffektive, ressourcebesparende og bæredygtige produkter og processer.

Se mere information på bosch-home.dk

Emner



Kontakt

Maja NIlsson

Pressekontakt Press contact, consumer products +46 (0)70 812 42 57

Bosch Home Appliances press contact

Pressekontakt Press contact

Velkommen til Bosch hvidevarers presserum

I mere end 130 år har Bosch stået for kvalitet, teknisk kunnen, pålidelighed og bekvemmelighed. Bosch produkter er nu i mere end 85 år blevet udformet ud fra disse grundprincipper. Bosch produkter er “Invented for life" og er med til at forenkle hverdagen for at gøre en sund og afbalanceret livsstil mulig. Det betyder, at vores produkter skal bidrage med værdi ud over deres grundlæggende funktioner. Resultatet er produkter, der ikke kun opnår gode resultater, men perfekte i alle vores produktkategorier. Uanset om det handler om forberedelse af sunde måltider, hverdagens madlavning, vask eller rengøring overgår resultaterne altid forventningerne. Dette opnås gennem banebrydende teknologi, smarte ideer, overraskende enkle løsninger og intuitiv fjernstyring. Det tidløse og internationalt anerkendte design er ofte en harmonisk blanding af stilfuldt interiør og funktionelle husholdningsapparater. Produktets materialer og præcise finish gør, at de appellerer til alle sanser. Bosch tilstræber holdbarhed på alle niveauer. Derfor er vores produkter og processer miljø- og ressourcevenlige, hvilket ofte sætter nye standarder i branchen. Vi følger grundlæggeren, Robert Boschs, idé om "hellere at miste penge end tillid”. Det er denne tillid, der har gjort Bosch til den førende producent af husholdningsapparater i Europa. Drevet af at opretholde denne position findes det store fokus på yderligere produktudvikling.

Bosch Hvidevarer
Telegrafvej 4
2750 Ballerup
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum