Skip to main content

Alternativt julebord med sydfransk mad og pétanque

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2016 09:00 CET

Le Julfrokost

Boulebars julebord anno 2016 er en lidt anderledes, men meget mere fransk oplevelse. Rugbrød er byttet ud med baguette, sild med østers og gløggen med champagne.

En helt igennem sydfransk oplevelse med en juleinspireret family style-middag og sjovt og nervepirrende pétanquespil. Dét er jul på Boulebar, og vi byder på et delikat alternativ til det traditionelle, danske julebord.

- Franskmændene er gode til at være ekstravagante i julen, og den franske julemiddag består altid af de bedste råvarer som for eksempel and, østers og champagne. Det er den tradition, som jeg, i tæt samarbejde med Boulebars køkkenchefer, har skabt årets julemenu ud fra, siger Boulebars madinspirator Johan Ahlstedt, som selv har arbejdet på stjernerestauranter i Frankrig, Danmark og New York.

Den suverænt mest vigtige juletradition i Frankrig er middagen. Her samles hele familien og vennerne rundt om et stort bord, og maden går rundt på fade, som man deles om. Og det er også sådan, det bliver gjort på Boulebar.

Boulebar findes i Stockholm, Gøteborg, Malmø og København. Vi arrangerer julefester og julefrokoster for op til 300 personer, og vores menuer findes også altid i en vegetarisk variant.

Læs mere om julen og dens menuer og aktuelle priser på Boulebar her

Boulebar tog sin begyndelse på en interrailtur ned gennem Europa. Tre venner faldt pladask for pétanque i en park i Marseilles rustikke gader. For i pétanque er alle lige, og det gør spillet til en sport, der er så meget mere end bare en almindelig sportsgren. Det er en måde at leve, tænke og være sammen på. Gerne over generationer, en middag og et eller flere glas pastis. 

Boulebar i Stockholm, Göteborg, Malmø og nu også i København. Læs mere på www.boulebar.dk