Pressemeddelelse -

BRANDHOUSE ANSÆTTER DIGITAL DIRECTOR

Customer Centric-bureauet Brandhouse opgraderer husets profil med en ny Digital Director. Mette Stuhr har mere end 10 års erfaring med digitale medier fra blandt andre Hjaltelin Stahl og Carlsberg, hvor hun har rådgivet inden for digital strategi.

Det danske Customer Centric-bureau Brandhouse, der har kontorer i København og Odense, opruster nu med en ny Digital Director.

Bureauet har pr. 1. september ansat Mette Stuhr, der blandt andet har siddet som Head of Social hos Hjaltelin Stahl - og som har mere end 10 års erfaring med digital strategi og sociale medier bl.a. som Global Digital Communications Manager for Carlsberg, udover en fortid hos Wasabi og Halbye Kaag.

"Brandhouse er et spændende hus, fordi de med deres Customer Centric-tilgang altid tager udgangspunkt i forbrugerens oplevelser omkring et brand. I en verden, hvor man forventer at kunne bevæge sig sømløst mellem platforme og tjenester, er den sammenhængende digitale brand-kommunikation essentiel i enhver kunderejse. Det handler ikke om at være "always on", men om at være "always useful", siger Mette Stuhr, der allerede er i fuld gang med digitale kunderejser for en lang række af Brandhouse´ kunder.

Netop denne tilgang er skræddersyet til kernen af Brandhouse’ forretningsfilosofi, Customer Centric, der tager udgangspunkt i kunde- og brandoplevelser hele vejen rundt om brandet.

"Brands skal skabe værdi for kunderne i alle relevante kontaktpunkter. Mette er en af de skarpeste til at skabe kundeoplevelser i den digitale kommunikation og eksekvere på strategierne", siger direktør for Brandhouse, Stiig Helgens Binggeli.

Brandhouse foretager hvert år undersøgelsen Customer Centric Companies, der analyserer 18.000 kundeoplevelser og 250 forskellige brands og tilrettelægger branding og kommunikationsindsatser udfra bl.a. de indsigter analysen giver, altså med udgangspunkt i slutkunderne og deres behov.

Læs mere om Brandhouse og Customer Centric Survey her:

http://www.brandhouse.com/customer-centric-2/

For yderligere information, kontakt venligst:

CEO                                            Digital Director                                Head of PR
Stig Helgens Binggeli                 Mette Stuhr                                     Thomas S. Jørgensen
shb@brandhouse.com 
             mst@brandhouse.com                    tsj@brandhouse.com
+45 40 40 47 57                        + 45 35 25 32 00                             +45 26 70 77 14

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • brandhouse
  • navnenyt
  • mette stuhr

Om Brandhouse

Brandhouse er et kommunikations- og konsulenthus, der beskæftiger 65 ildsjæle, som arbejder med alle afskygninger af markedsføring. Vi arbejder med analyse og strategi, advertising, design, client publishing og PR & Content Marketing. Vi er Danmarks eneste Customer Centric bureau. Hvert år analyserer vi 18.000 kundeoplevelser med 220 forskellige brands. Det giver os en unik viden til at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Ring til os på telefon 35 25 32 00, hvis du synes, det lyder interessant – eller kig på de løsninger, vi har skabt for nogle af Danmark og Nordens stærkeste brands på www.brandhouse.com.