Pressemeddelelse -

Bravo Tours igen til Nordkorea

30 danske turister får bl.a. lov til at overvære verdens største show i Pyongyang.

Nordkorea, der er et af verdens mest lukkede lande, åbner nu igen dørene for danske turister. Bravo Tours har fået tilladelse til at lade 30 gæster komme på en rundrejse i juli og august.

Bravo Tours var i 2008 første danske rejsearrangør, der fik licens til at gennemføre grupperejser i Nordkorea, der officielt hedder Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

- Interessen for at opleve verdens mest lukkede land var så stor, at vi gerne ville have gennemført flere rejser allerede dengang, så det glæder os, at det nu igen er muligt, siger Bravo’ Tours administrerende direktør, Peder Hornshøj.

- Det bliver en enestående rejse i en ukendt del af verden, hvor der er garanti for spændende og uforglemmelige oplevelser ud over det sædvanlige, lover Peder Hornshøj.  

En rundrejse i Nordkorea er en rejse tilbage til tiden før kommunismens sammenbrud stort set alle andre steder i verden. Man fornemmer stemningen fra den kolde krig, da fronterne mellem østblokken og vestblokken var trukket skarpt op. På turen ser man en række af de ”revolutionære” seværdigheder, der ofte har noget at gøre med Kim-familien, der i tre generationer har styret landet siden 1948, men Bravo Tours lægger også vægt på hverdagsagtige besøg.

Opholdet i Nordkorea slutter på 1. Maj Stadion i hovedstaden Pyongyang, hvor verdens største show, kaldet Mass Games, med 100.000 medvirkende opføres. På grønsværen er der dans, gymnastik og akrobatik, og på stadions ene langside sammensætter 20.000 godt instruerede skoleelever skilte i forskellige farver til imponerende illustrationer - nogle endog med bevægelser. Temaet i år er Arirang, der fortæller Koreas historie.

Rejsen til Nordkorea starter og slutter i Kina og er på i alt to uger. Dermed bliver der også mulighed for at se Den Kinesiske Mur og alle de store seværdigheder i hovedstaden, Beijing.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • ferie
  • rejser
  • rundrejser
  • nordkorea
  • kina

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00