Pressemeddelelse -

Det virker rent faktisk

Siden 2010 har kildevæld givet mere end 220 millioner liter rent vand til Afrika, og tusindvis af afrikanere har fået adgang til rent drikkevand

Manglen på rent vand gør mennesker syge, forhindrer børn i at lære og ødelægger menneskers helbred, familieliv og indtægtsmuligheder. Derfor er vand en vigtig fællesnævner i Røde Kors’ arbejde i Afrika, og derfor samarbejder Kildevæld og Røde Kors om donationskampagnen 3literrentvand.

I 2011 modtog distrikterne Mutha, Kanziko og Mutomo i Kenya donationen fra 3literrentvand. En dugfrisk rapport viser nu, at donationsprojektet har haft stor betydning for den lokale befolkning, og resultaterne har langt oversteget målsætningerne. Næsten 90 % af alle husstande har fået adgang til rent vand via et filtersystem (LifeStraw), der renser vandet. Rapporten fremhæver desuden, at antallet af personer smittet med den dødelige sygdom kolera, faldt fra 16,4 % til henholdsvis 6,2 % (voksne) og 5,2 % (børn). Som en del af projektet uddannes befolkningen i bedre hygiejne, og også her er resultaterne bemærkelsesværdige. Inden kampagnen vaskede kun 32,2 % hænder med vand og sæbe fx efter toiletbesøg, men efter kampagnen var det steget til hele 88,1 %.

Safarirejser giver rent vand
Bravo Tours, der er Danmarks førende arrangør af safarirejser, støtter 3literrentvand med en donation for hver safari, der sælges. I 2012 er det blevet til ti millioner liter rent vand, der svarer til 14.000 personers årlige forbrug. Men det er umuligt at beregne nøjagtigt, når der er tale om brønde, der holder i adskillige år.

- Som rejsearrangører i Afrika oplever vi dagligt, at både voksne og børn er nødt til at hente vand langt fra deres hjem. Kildevælds kampagne er en direkte hjælp til de nødlidende, og det vil vi meget gerne støtte. I 2012 har vores bidrag bl.a. været med til at sikre etablering af brønde i Sydsudan, og i 2013 vil vi også være med til at støtte de brønde, der skal bygges i Uganda, siger administrerende direktør Peder Hornshøj, Bravo Tours.

Høje ambitioner
Målet for kampagnen i 2013 er at bygge brønde i Uganda og dermed sikre rent  vand til endnu flere familier, skoler og landsbyer. Kildevæld får god hjælp af Maria Montell, der er ambassadør for 3literrentvand.

- Jeg har ved selvsyn oplevet børn, der henter vand fra et klamt vandhul, hvor dyrene skider. Jeg har mødt højgravide kvinder, der hver dag må gå langt i bagende sol for at hente tunge dunke med vand, som de så bagefter skal bære hjem. Vi kan se, at vores indsats rent faktisk virker, så vi SKAL simpelthen hjælpe dem. Det koster os ikke andet end lidt omtanke og et bevidst valg, når vi handler - men for de børn og familier, som donationerne når ud til, betyder det et nyt og bedre liv”, siger Maria Montell. 


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • kenya
  • safari

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00