Pressemeddelelse -

Direkte fly fra Aalborg til De Dansk Vestindiske Øer

Bravo Tours opfylder til marts mange nordjyders ønsker om rejse til de tidligere danske koloniøer
De eksotiske caribiske øer St. Croix, St. Thomas og St. John hørte indtil 1917 til Danmark. Efter næsten 250 år under dansk herredømme, hvor importerede slaver fra Vestafrika sled for de danske plantageejere, blev øerne solgt til USA for 25 millioner dollars.

Øerne bærer fortsat præg af danskernes tid på øerne. Indbyggere, byer, gader og bygninger har danske navne, og Danmark og danskerne er en vigtig del af historien på øerne, der derfor tager imod de mange danske turister med åbne arme.

Bravo Tours startede direkte flyvninger til De Dansk Vestindiske Øer, der nu hedder US Virgin Islands (Jomfruøerne), i oktober 2011. Cirka 6.000 danskere benyttede sig af muligheden for at flyve direkte fra Billund og København.

- Nu er det nordjydernes tur til at få nem adgang til at opleve paradiset med de danske aner. Foreløbig laver vi en 14-dages rejse fra 13. marts, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Bravo Tours flyver direkte fra Aalborg med en Boeing 767-300 med plads til 257 passagerer. Flyet har bl.a. en populær komfort-klasse med ekstra benplads og opgraderet forplejning.

Det er tilfældigt, at nyheden om den direkte flyvning til De Amerikanske Jomfruøer offentliggøres op til Rebildfesten, hvor mange danskere med relation til USA samles i Nordjylland.

- Denne udvidelse af vores program fra Aalborg Lufthavn er blot et af mange nye tiltag fra Aalborg Lufthavn. Fra jul får vi ugentlige charterrejser fra Aalborg til Sharm el-Sheikh i Egypten og den spanske ferieø Gran Canaria, og vi har planer om øget samarbejde med Aalborg Lufthavn om fem-seks ugentlige afrejser til næste sommer, siger Peder Hornshøj.

 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • ferie
  • rejser
  • De Dansk Vestindiske Øer
  • st. john
  • st. thomas
  • st. croix
  • sharm el-sheikh
  • gran canaria

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00