Pressemeddelelse -

Ferie for voksne

Bravo Tours’ gæster oplever romantikken på den græske ø Santorini

Der er liv og glade dage, når hele familien er af sted på ferie, men mange voksne holder af at lade romantikken blomstre på en ferie, hvor man virkelig kan nyde natur, stemning og hinanden.

Santorini i den græske øgruppe Kykladerne er et af de populæreste steder for ferieerende par.

- Badebyen Kamári er som skabt til romantik med sin lange, hyggelige strandpromenade, hvor hyggelige restauranter med udeservering ligger side og side, siger administrerende direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours, der i denne tid booker rekordmange par, der ønsker at holde ferie på græske øer som Santorini.

I Kamári kan man sidde aften og efter aften i behagelig temperatur, mens mørket falder på og nyde et vellavet måltid med traditionelle græske retter, friskfangede fisk eller skaldyr og et godt glas vin, mens man reflekterer over dagens oplevelser og lægger planer for de kommende dage - eller fremtiden i det hele taget.

Alle Kamáris hoteller ligger i behagelig afstand fra den fineste strand på den smukke ø, der er resultatet af verdenshistoriens kraftigste vulkanudbrud for tusinder af år siden. Santorini er egentlig en lille øgruppe med Thira som hovedøen.

Nogle af de smukkeste feriebilleder fra det græske øhav er taget på Santorini. Det er, som om alt det bedste netop er koncentreret her i form af de karakteristiske hvide huse, de blåmalede døre og vinduer, fantastiske solnedgange og klipperne, der knejser ud mod det blå hav så langt øjet rækker.

Vestkysten er stejl og bjergrig, mens østkysten er flad og spækket med kilometerlange strande.

Naturen er den største seværdighed, men man møder også græsk venlighed og det gode græske køkken i overmål. Mange af hotellerne er drevet af en familie, og det er ikke langt fra, at man føler, man bliver en del af den. Der er mange små landsbyer på Santorini, og en af de mest spændende er Pyrgos, der er bygget som en labyrint. Her er flere kirker end huse, flere æsler end mennesker og mere vin end vand.

Kamári er en herlig og overskuelig ferieby med en velbesøgt, ren strand med rent badevand og små, runde, sorte lavasten.

Et besøg i Oia er en af de store romantiske oplevelser. Her er størstedelen af de græske postkort fotograferet. De små, pastelfarvede huse klæber sig til klippekanten, og det specielle og meget smukke lys kærtegner Oia og resten af Santorini.

Fira, Santorinis største by, ti kilometer fra Kamári, ligger på en 260 meter høj klippe med havneanløb neden for klippen. I byen kan man købe stort set alt i de mange små, hyggelige butikker - lokal vin og karamelliserede tomater. Byen har en snæver Guldgade med utallige butikker med smykker og pynt for enhver smag.

Bravo Tours, der er Danmarks tredjestørste rejsearrangør, forventer at sende 30.000 danskere på ferie på græske øer i sommer.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • santorini
  • ferie
  • rejser
  • sommerferie
  • grækenland

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00