Pressemeddelelse -

Grækenland bliver sommerens feriehit

Den græske krise afskrækker ikke danskere, viser undersøgelse fra Bravo Tours
Grækenland bliver sommerens foretrukne ferierejsemål. Resultatet af en undersøgelse, som Bravo Tours har foretaget, viser, at en tredjedel af 700 adspurgte foretrækker at holde ferie i Grækenland. En fjerdedel vælger Spanien, mens 14 procent vælger Tyrkiet med Portugal og Italien på de næste pladser.

- Det har overhovedet ingen betydning, at Grækenland er i økonomisk krise. Landet har bevaret sin popularitet som ferieland. Vi har fire dejlige græske øer på programmet - Kreta, Rhodos, Zakynthos og Santorini.

Men det overrasker os, at Grækenland tegner sig for så stor en del af stemmerne. I en tilsvarende undersøgelse lige før den græske krise foretrak 28 procent de græske ferieøer, siger Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj.

Spanien med Mallorca og Costa del Sol i spidsen har i årtier hørt til danskernes foretrukne rejsemål.

Interessen for ferie og spansk er åbenbart stigende. Det har vi længe mærket, og det er netop vores gæsters interesse for Spanien, der har fået os til at tage Costa de Almería på sommerprogrammet, siger Peder Hornshøj.

Flere vil rejse i maj og juni
Tyrkiet har bevaret sin position blandt de allerstørste rejselande. Grækenland og Tyrkiet har omtrent samme antal danske feriegæster.

- Ikke mindst den velkendte gæstfrihed og de mange gode All Inclusive-hoteller er medvirkende til dette, siger Peder Hornshøj.

Bravo Tours udvidede i 2012 Tyrkiet-programmet med rivierabyen Bodrum og har nu Danmarks mest varierede Tyrkietprogram.

46 procent svarer i undersøgelsen, at næste års chartersommerferie skal vare to uger, mens 50 procent nøjes med en enkelt uge.

43 procent af de adspurgte planlægger at rejse i de traditionelt billige feriemåneder, maj og juni, før skolernes sommerferie. 39 procent vil rejse efter skolernes sommerferie, men kun 18 procent vil rejse i selve skoleferien.

Det glæder os i rejsebranchen, at højsæsonen strækkes ud på mange uger. Det er en fortsættelse af en tendens, der startede for nogle år siden. Det er første gang, at så mange markerer, at de foretrækker at rejse i maj og juni. Men tallene er måske også et udtryk for ønsketænkning, for naturligvis er det økonomisk attraktivt at rejse uden for skolernes ferie, siger Peder Hornshøj.


Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • santorini
  • rhodos
  • bodrum
  • tyrkiet
  • spanien
  • sommerferie
  • rejser
  • grækenland
  • ferie
  • Bravo Tours

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00