Pressemeddelelse -

Rejsedirektør i safaritøj

I anledning af Bravo Tours 15-års fødselsdag bliver Peder Hornshøj rejseleder i Afrika
Bravo Tours’ administrerende direktør, Peder Hornshøj, tager tropehjelmen og safaritøjet på, når han fra 19. marts skal være rejseleder for 24 gæster på en 14-dages safari og afslapningstur til Kenya.

Årsagen til, at Peder Hornshøj skifter skrivebordsstolen på den jyske hede ud med forsædet af en Toyota Landcruiser på den afrikanske savanne, er Bravo Tours’ 15-års fødselsdag. Safarien med direktøren i spidsen blev annonceret i Bravo Tours’ fødselsdagsavis, og de 24 pladser blev solgt i løbet af et døgn.

Fødselsdagssafarien foregår dels i Kenyas største safariområde, Tsavo, dels ved kysten syd for Mombasa ved Det Indiske Ocean, hvor man kan dykke på verdens næststørste koralrev og slappe af på stranden.

- På en måde var det en glædelig overraskelse, at turen så hurtigt blev udsolgt, men på en måde er det ikke så underligt, for i løbet af de år, Bravo Tours har arrangeret safarier, er det blevet økonomisk overkommeligt for de fleste danskere at tage på safari, siger Peder Hornshøj.

Charterferier til sol og strand udgør størsteparten af de 130.000 rejser, Bravo Tours sælger årlig, men den jubilerende rejsearrangør er også Danmarks største udbyder af safari- og golfrejser.

- En safari indeholder så mange spændende oplevelser, som man ikke kan forudse eller planlægge, så hver dag får man indtryk, der fæster sig for resten af livet, siger Peder Hornshøj.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Bravo Tours
  • ferie
  • rejser
  • safari
  • kenya
  • afrika
  • fødselsdag

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser. Oplevelsesrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

P

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00

Relateret materiale