Pressemeddelelse -

Tosset med golf og godt vejr

Nyt tv-underholdningsprogram gør op med fordomme om golf, når kendte danskere kæmper i ”Tosset med golf” 

Golf er for snobber, rige og ældre mennesker - og så er det bestemt ikke noget at grine ad! Fordommene om en af danskernes mest populære sportsgrene, golf, lever i bedste velgående.

Med Tomas Villum Jensen og Uffe Holm som værter udfordrer TV3+ i april fordommene i det nye underholdningsprogram ”Tosset med golf”, hvor ni kendte danskere, der aldrig før har spillet golf, i løbet af otte programmer dyster om at vinde den afgørende finalematch på Salobre Golf Course på Gran Canaria.

- Golf er en ufattelig hyggelig sport, siger den ene af værterne, Tomas Villum Jensen, der selv er tosset med golf. Det handler om at hygge sig med andre, fortælle røverhistorier, nyde naturen og naturligvis konkurrere mod hinanden. Fordommene holder slet ikke i dag, siger den kendte skuespiller og filminstruktør.

Det er netop den afslappede og hyggelige stemning, som Villum og Holm med programmets underholdningsform ønsker at understrege. Efter hver udsendelse sendes en spiller ud af konkurrencen. De fire sidste deltagere får en ekstra bonus: De rejser med værterne til Bravo Tours’ luksuriøse Hotel Baobab på Gran Canaria - et af Europas bedste golfområder. Hotellet er kåret som den spanske ferieøs bedste hotel og ligger omgivet af udfordrende golfbaner.

- I vinterhalvåret er Gran Canaria det bedste sted at spille golf i Europa. Normalt tager det tid og øvelse, før begyndere bliver dygtige nok til at spille på de spanske baner. Med den begrænsede tid er jeg vildt imponeret over, hvor dygtige deltagerne bliver. En af dem laver hele to par i finalerunden. Det er altså sejt, afslører Tomas Villum.

De ni kendte danskere - Adam Duvå Hall, Jonas Schmidt, Al Agami, Peter Palshøj, Kenny Alexandr, Malene Qvist, Anja Steensig, Mascha Vang og Marie Egede - bliver i udsendelsen tæmmet og trænet af to professionelle golftrænere. Inden de glade amatører kaster sig ud i forskellige golfdiscipliner, før de én efter én må forlade konkurrencen.

- Som underholdning henvender ”Tosset med golf” sig både til dem, der spiller golf, og til dem, der aldrig har prøvet. Vi håber, mange får lyst til at prøve – og opleve hyggen og de fede oplevelser ude i naturen, siger Tomas Villum Jensen, der selv spiller i handicap 17, mens medvært Uffe Holm spiller i 3.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • Bravo Tours
  • Tomas Villum
  • golf
  • gran canaria

Bravo Tours er blandt Danmarks tre største rejsebureauer med rejser til spændende og populære rejsemål over hele verden – altid med dansktalende rejseledere.

Bravo Tours tilbyder  Solferie, Safari, Rundrejser, Golfrejser, Kombinationsrejser og Grupperejser, der giver minder for livet.

Bravo Tours har hovedkontor i Herning og et salgskontor i København.

Bravo Tours er medlem af charterrejsearrangørernes brancheorganisation (RiD) og Rejsegarantifonden og følger altid Rejseankenævnets retningslinjer og afgørelser.

Kontakt

Peder Hornshøj

Pressekontakt Administrerende direktør

Gitte Søndergaard

Pressekontakt Kommerciel direktør Mobil: +45 21 74 79 00