Skip to main content

Brother-produkter får tre ”iF Design”-priser

Pressemeddelelse   •   Apr 23, 2019 13:49 CEST

P-touch CUBE labelprinteren fra Brother var en af prisvinderne.

Brother markerer sig igen stærkt ved de internationale iF Design Awards. Blandt mere end 6.300 kandidater er en Brother LED-printer og to P-touch labelprintere udvalgt til at få en af årets eftertragtede iF-priser.

Den internationale iF Design Award går for at være noget af det ypperste, man kan opnå, når man lancerer nye produkter inden for f.eks. IT og kontor.

Hvert år står hardwarefabrikanter fra hele verden i kø for at få et eller flere af deres produkter godkendt af den skrappe internationale jury, der består af eksperter inden for design, konstruktion, markedsføring og brugervenlighed.

Et pænt udseende er blot ét af mange kriterier, der skal opfyldes for at komme i betragtning til en iF Design Award – og måske senere til en guld- eller sølvmedalje. Andre bedømmelsespunkter er brugerinterface, sikkerhed, innovation, ydelse og miljøvenlighed.

I år modtog iF Design Awards 6.375 produkter fra 52 lande til bedømmelse. Tre Brother-produkter slap gennem nåleøjet og får en iF Design-pris.

Det drejer sig om HL-L3270CDW LED-printeren samt de to labelprintere P-touch Cube Plus  og PT-H110.

Brother nærmest samler på iF Design Awards. Gennem årene har Brother modtaget 72 af de eftertragtede priser – de seks fra i år iberegnet*.

Brother fik sin allerførste iF Design pris helt tilbage i 1982. Dengang var juryens dommere meget begejstrede for en alfanumerisk skrivemaskine fra Brother.

”Godt design bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor mange produkter kan stort set det samme. iF Design belønner nytænkning, kvalitet, driftssikkerhed, brugervenlighed og miljøhensyn. Det er alt sammen nøgleord for Brother”, forklarer Henning Elkjær, Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) for Brother Nordic A/S.

Henning Elkjær tilføjer, at iF Design Awards er særligt gode at få her i Norden, hvor design og god formgivning er en del af kulturen.

Brothers LED-farveprintere er blevet lidt af en bestseller hos krævende kontorer i hele Europa.

iF Awards-juryen udvalgte i den forbindelse Brothers LED-farveprinter HL-L3270CDW

For nylig modtog den samme printer også en Buyers Lab International Winter Pick Award, efter at de havde været underkastet ugelange tests under hårde belastninger - uden hverken at tabe kvalitet eller pusten undervejs.

Næsten alle Brother-produkter er Svanemærkede for deres lave strømforbrug og miljøvenlige drift i dagligdagen.

To andre iF Design Awards gik til den solide labelprinter PT-H110 fra Brother samt den elegante P-touch CUBE Plus.

iF Design Awards uddeles af International Forum Design, der har sit hovedsæde i tyske Hannover.

*De tre andre iF Design Awards gik til en Brothers symaskine, en sy- broderi- og quilte-maskine samt en skæremaskine.

Yderligere information

Nordic Marketing Director & Sales Director (Denmark) Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail henning.elkjaer@brother.dk eller Bomberg PR/Pure PR, telefon 22 67 25 27, e-mail leif@bomberg.dk

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument