Skip to main content

Håndværkermodel med Wi-Fi gør labelprint lettere

Pressemeddelelse   •   Maj 25, 2016 14:30 CEST

Brothers håndholdte P-touch E550WVP labelmaskine har indbygget Wi-Fi og kan trådløst samarbejde med en smartphone eller tablet, hvor man har designet og lagret sine egne labels. To specielle Brother-apps henvender sig specielt til håndværkere.

P-touch E550WVP er en velvoksen håndholdt maskine i et robust design, der kan klare en travl hverdag på farten. Den har et stort grafisk display og en kniv med halvklip-funktion, der gør den ideel til det daglige arbejde med mærkning af kabler, el-tavler og andet, der kræver tydelig identifikation.

Brother kan tilbyde mange forskellige typer tape til labelbrug, så stort set alle krav og behov kan dækkes. P-touch E550WVP kan eksempelvis printe labels i bredder fra 3 til 24 mm, som opfylder standarderne ANS/EIA/TIA-606A/B og UL-969.

Printeren kan kobles til en pc via USB-kabel, men den helt store fordel ligger i det indbyggede Wi-Fi-netværk, der giver mulighed for printe dine labels, trådløst, fra en smartphone eller tablet via Brothers gratis iPrint&Label-app.

To apps, der gør arbejdet lettere

Brother har også udviklet to gratis apps specielt til håndværkere: Mobile Transfer Express og Mobile Cable Label Tool. Den sidste henvender sig især til elektrikere og montører, som har behov for at printe slidstærke labels til tele, data og elektriske installationer, og den gør det bl.a. nemt at designe egne labels med firmaets logo. App’en giver adgang til et stort bibliotek af elektriske symboler og de seneste nye design-skabeloner, som Brother lagrer online i ”skyen”. Herfra kan de downloades, hurtigt og let, via trådløst internet.

Mobile Transfer Express giver adgang til at overføre label-skabeloner, databaser og billeder fra skyen eller et e-mail-attachment.

iPrint&Label, Mobile Cable Label Tool og Mobile Transfer Express fås både til Android og Apples iOS styresystemer og kan downloades gratis fra Apples App Store og Google Play.

Tape til alle formål
Brothers standard-tape er de laminerede P-touch TZe-typer. Her placeres tekst, symboler og logo mellem to beskyttende lag PET (polyesterfilm). Resultatet er en næsten uopslidelig label, der kan modstå væsker, ekstreme temperaturer, kemikalier og sollys.

Brother har desuden forskellige typer special-tape som f.eks. krympeflex, stærkt klæbende tape, fleksibel tape, sikkerhedstape og neon-tape.

Priser og levering
Brothers mange forhandlere landet over sælger netop nu PT-E550WVP med hele 40 % rabat. Få den til blot 899 kr. ekskl. moms (1.124 kr. inkl. moms). Normalprisen er 1.499 kr. ekskl. moms (1.874 kr. inkl. moms). Med i prisen følger to tapetassetter.

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, software, scannere, mobile løsninger og labelsystemer. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 80 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com