Pressemeddelelse -

Nu skal danskerne lære at printe, kopiere og skanne i A3

Brother vil nu for alvor lære danskerne fordelene ved at printe i A3-format frem for det meget mere udbredte A4. Derfor indleder Brother her i september sin største reklamekampagne nogensinde, som vil få Brother-navnet frem via både tv, online og printannoncer.

Kampagnen kommer lige præcist på et tidspunkt, hvor publikum så småt er ved at opdage de ekstra fordele, der ligger i at kunne udprinte i A3 og arbejde med Brother's brugervenlige og økonomiske alt-i-én-kontormaskiner.

En netop gennemført analyse blandt typiske printerbrugere i seks europæiske lande, herunder Danmark, viser nemlig, at brugerne lærer helt nye og kreative måder at anvende alt-i-én-printere på ved at hoppe op til A3-format.

Lærer nye ting ved at bruge A3
Alle analysedeltagere var printerbrugere i mindre virksomheder i mange forskellige brancher.

De fik stillet en Brother A3 alt-i-én-printer til rådighed, som de kunne testkøre i otte uger.

Efter et kort stykke tid anvendte testkørerne alle basale funktioner i Brother-maskinerne - farveprint, skanning, fotokopiering og fax. Særligt populær blev funktionen skan-til-email, hvor Brother-maskinen sender det indskannede billede direkte videre uden brug af en pc eller en Mac som mellemled.

Andre konklusioner fra analysen er bl.a., at Brother's alt-i-én-printere er pålidelige, professionelle, robuste, af god kvalitet, og at de gør deres job. Desuden er de forbløffende små og lette at betjene i betragtning af de mange funktioner, de tilbyder,

Mindre firmaer og private
Brother er i øjeblikket ene om at sælge A3 alt-i-én-printere på inkjet-basis på det danske marked. Alle fire modeller - Brother MFC-5890CN, MFC-6490CW, DCP-6690CW og MFC-6890CDW - sælges til attraktive priser.

Her i september indleder Brother sin hidtil største reklamesatsning. På tværs af Europa vil man kunne opleve Brother's A3-budskaber på både tv, online og i printannoncer.

Den primære målgruppe for kampagnen er mindre og mellemstore virksomheder, hvor Brother traditionelt står stærkt.

Brother regner dog også med, at mange større it-brugere og den mere avancerede del af hjemme-pc-publikummet vil være interesserede i de mange spændende muligheder ved at arbejde i det større A3-format.

"Vi har god succes med at sælge de første inkjet alt-i-én-printere i A3-format, der har været  på det danske marked i et års tid. Nu vil vi gerne sætte ekstra fokus på fordelene ved at udskrive større farveprint af f.eks. præsentationer, regneark, fotos, plakater osv.," siger marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S.

Forslag til billedtekst:
Brother er ene på markedet med inkjet alt-i-én-kontormaskiner, der kan arbejde i A3-format.

(Fotos er til redaktionens fri anvendelse)

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail:
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, e-mail

Om Brother
Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 29 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Emner

  • Elektronik

Kontakt

Henning Elkjær

Pressekontakt Sales Director, Denmark & Norway

Carina Pedersen

Pressekontakt Nordic Marketing Director