Skip to main content

Bürkert deltager i dansk rumprogram med Copenhagen Suborbitals

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2013 09:25 CEST

Bürkert magnetventiler er med om bord på CS rumkapsel
Vi er glade for udfordringer hos Bürkert, og vi nyder at være en del af en løsning, så da vi fik den fantastiske mulighed for at være med i et spektakulært projekt, tog vi naturligvis mod udfordringen. I Danmark har vi nemlig en gruppe mennesker, der ledet af to etusiaster har planer om en bemandet raketrejse 100 km ud i rummet. Raketgruppen kalder sig Copenhagen Suborbitals,og projektet er udelukkende baseret på private donationer, sponsorer og deltids specialister. 

Se en film om Copenhagen Suborbitals amatørraket og hvad Bürkert bidrager med. Klik på billedet nedenfor.


Læs mere om Copenhagen Suborbitals:http://www.copenhagensuborbitals.com/

Vi er stolte over at kunne bidrage til det projekt, som Copenhagen Suborbitals vitterligt er. En bemandet rumraket, lavet af amtører med et stort engagement og stor teknisk indsigt, kræver naturligvis nytænkning og mod. 

Det mod og den nytænkning har Copenhagen Suborbitals, og det har vi hos Bürkert også. Copenhagen Suborbitals opfinder og udvikler fremførings- og styringssystemer, baseret på tilgængelig rumfartsviden, og vi udvikler og designer ventiler, sensorer og styringssystemer, baseret på den viden, der er i vores virksomhed, den viden, der findes i anerkendte forskningscentre - samt mod og nytænkning. 

Copenhagen Suborbitals projekt ledes, som skrevet, af to entusiaster, Peter Madsen og Kristian von Bengtson, og en af de to skal 100 km ud i rummet. Det kræver ikke alene mod - det kræver også gode og troværdige medarbejdere og supporterende og gode leverandører og sponsorer.

Bürkert er naturligvis med. Vi har magnetventiler med om bord på rumkapslen. Det er ikke tilfældigt, at det netop er vores magnetventiler, der er med, for det er netop det forretningsområde, vi er mest kendt og anerkendt for. I den aktuelle raket har magnetventilerne 2 funktioner. Den ene er styring af kapslens bane. Der er 8 magnetventiler i grupper af 2, og de skal skyde højtryksluft (50 bar) ud gennem nogle dyser og dermed ændre kapslens vinkel og base i tilfælde af en eventuelt utilsigtet rotation. Dyserne er derfor placeret i alle 4 retninger, og giver dermed en 2D reguleringsmulighed.

Den anden funktion, som Bürkerts magnetventiler er en vigtig del af, er først aktuel efter landingen, når raketten er returneret efter sin tur i rummet. Den sker i vandet, formodentlig i Østersøen udenfor Bornholm.  Når kapslen er landet i vandet, er det vigtigt, at den ligger korrekt med døren opad og med astronautens næse opad. Derfor er der nogle gummibolde, eller oppustelige pontoner, der efter landing pustes op af netop en række magnetventiler, som får deres tryk fra en sodastream-beholder. Det betyder, at kapslen ligger korrekt, og at astronauten blot skal vente på at blive "fisket" op.

I udviklingsfasen tog Kristian von Bengtson fra Copenhagen Suborbitals kontakt til Jan Bjørn, salgsingeniør hos Bürkert, og sammen gennemgik de opgaven og ventilprogrammet. Det var ikke så svært at finde de rigtige ventiler i det brede ventilprogram. De valgte ventiler kan klare trykket, mediet, og ikke mindst de store temperaturudsving, og så naturligvis en tur i saltvand. Bürkerts ventiler kan dække næsten enhver opgave, men skulle der være helt specielle forhold, udvikler vi gerne specialventiler, eller specialløsninger, ligesom vi også gerne laver både små og store systemer til helt specifikke funktioner og opgaver. Har du en ventilopgave, så gør som Copenhagen Suborbitals - kontakt Bürkert.


Bürkert er på globalt plan en ledende og innovativ leverandør af produkter og løsninger til automationsopgaver i procesindustrien. Vi leverer magnet-, proces- og reguleringsventiler samt ventiler til opgaver med analyse og pneumatik. Vores produktprogram omfatter også feltbussystemer, sensorer og transmittere til måling og regulering af flow, niveau, tryk, temperatur, pH/ORP og ledningsevne