Pressemeddelelse -

​C MORE HYLDER STÆRKE KVINDER I NY DRAMASERIE MED DANSK INSTRUKTØR

Birgitte Stærmose har instrueret de to første afsnit af den historiske dramaserie The Spanish Princess, der får premiere på C More den 16. maj. The Spanish Princess er en opfølger til serierne The White Queen og The White Princess og sætter fokus på magtfulde kvinder, der ofte er blevet overset og undervurderet i historien.

- Jeg var tiltrukket af projektet med det samme, fordi det har så stærkt et kvindeperspektiv og så var det spændende for mig som instruktør at lave noget periodedrama og for første gang arbejde med en specifik historisk periode, siger Birgitte Stærmose og fortsætter:

- Det har åbnet mange døre for mig og givet mange tilbud om at lave flere internationale serier, hvilket jeg er rigtig glad for.

Det er særlig arbejdet med filmen ’Darling’ og hendes talent som en stærk personinstruktør i den film, der har banet vejen for Birgitte Stærmose i forhold til The Spanish Princess. Hun har instrueret afsnittene The New World og Fever Dream, som udgør de to første af i alt otte afsnit, der udkommer enkeltvis hver torsdag på C More. Og det er noget særligt at stå for ”den første blok”, som hun kalder det.

- Jeg har stået for casting og location og har også valgt fotografen og seriens udtryk. Jeg har sat seriens tone og tempo og har fokuseret på sensualitet og subjektivitet i filmsproget for at komme helt tæt på Catherines personlige historie. Det var vigtigt for mig, at serien havde et intimt nærvær med karaktererne og samtidig en grandiositet i filmsproget, fortæller Birgitte Stærmose.

Se trailer til The Spanish Princess.

The Spanish Princess handler om Katharina af Aragonien (Charlotte Hope), som er vokset op med et løfte om at blive dronning af England. Hun ankommer til det regnfulde England med et mangfoldigt hof, men tronen ser ud til at være tabt for hende, da hendes nye mand, kronprins Arthur Tudor, dør af sygdom få måneder efter brylluppet. Redningen består i den næste tronarving – prins Harry, den senere Henrik 8. af England. En kompliceret sag som bliver noget af en prøvelse for Katharina og hendes hofdamer.

- Vi kender Henrik 8. af Englands historie, men ikke så meget til kvinderne rundt om ham og deres historie og position i et magtfuldt hieraki. Serien går foran ved at fortælle historien om, hvordan hendes hof havde en langt større diversitet end det engelske hof, som hun ankommer til. Hendes følge består af både spaniere og maurere. Det er en historie, der er blevet undertrykt og som serien gerne vil give en plads. Men jeg tror, at publikum først og fremmest vil lade sig rive med følelsesmæssigt, for det er jo en romantisk serie, siger Birgitte Stærmose.

Charlotte Hope spiller hovedrollen i The Spanish Princess og Birgitte Stærmose er begejstret for samarbejdet med den engelske skuespiller, som også medvirkede i Game of Thrones i rollen som Myranda.

- Hun har en sødme, styrke og en karakterfuldhed i sit skuespil, der gør det legende let at arbejde med hende. Charlotte er ekstremt professionel. Det er en meget krævende rolle. Hun skulle være på i 12 timer hver dag over flere måneder og klarede det helt fantastisk, fortæller den danske instruktør.

Birgitte Stærmose er uddannet instruktør i USA og fik en Robert for årets korte dokumentarfilm ’Ønskebørn’ i 2010. Hun spillefilmdebuterede siden med den prisbelønnede ’Værelse 304’ med Mikael Birkkjær, Stine Stengade, David Dencik og Trine Dyrholm på rollelisten, ligesom hun, som nævnt, også har instrueret ballet- og kærlighedsdramaet ’Darling’ med Danica Curcic, Ulrich Thomsen og Gustaf Skarsgård.

The Spanish Princess er en opfølger til serierne The White Queen og The White Princess, som allerede er tilgængelige på C More, og har henholdsvis svenske Rebecca Ferguson (Mission: Impossible) og Jodie Comer (Killing Eve) i hovedrollerne.

The Spanish Princess er produceret af Starz. Emma Frost og Matthew Graham har skrevet manuskriptet til serien, som er baseret på bøgerne The Constant Princess og The King’s Curse af Philippa Gregory.

The Spanish Princess har premiere 16. maj på C More. Serien består af 8 afsnit, der udkommer enkeltvis hver torsdag.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • the white queen
  • charlotte hope
  • birgitte stærmose
  • the spanish princess
  • streaming
  • serier
  • c more
  • the white princess

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Relateret materiale