Pressemeddelelse -

C MORE SKYDER SOMMEREN I GANG

I familieeventyret Lea på eventyr (1/5) følger vi den 10-årige Lea Clarke, der elsker eventyr, og nu begiver hun sig ud på sit hidtil mest eksotiske af slagsen. Leas storebror Zac er forsvundet i Brasilien, og hun sætter sig for at finde ham.

Step (2/5) er en anmelderrost og prisbelønnet dokumentar, der følger en flok storbypiger fra Baltimore. Her går de på deres sidste år i high school. Fælles for dem er, at de er medlem af en dansetrup, der har som mål at vinde en stor dansekonkurrence. De træner benhårdt, men det handler også om at indfri en meget større drøm - at bestå eksamen og komme på college for at læse videre.

Gys og mystik bliver der masser af i den prisnominerede film The Limehouse Golem (5/5). London, 1880. Scotland Yard-betjenten John Kildare (Bill Nighy) bliver tilkaldt for at efterforske en række makabre drab, som seriemorderen The Limehouse Golem menes at stå bag. Kildare mistænker snart John Cree, der netop er død, tilsyneladende myrdet af sin kone Lizzie Cree (Olivia Cooke). Der er mere prisnomineret gys i form af Sometimes the Good Kill.Da et mystisk dødsfald finder sted i et kloster, befaler abbedissen, at den unge søster Talia undersøger sagen, men på en måde, så stedets omdømme ikke lider skade. Snart omkommer andre under mystiske omstændigheder, og Talia finder ud af, at klosteret gemmer på uhyggelige hemmeligheder. Filmen kan streames på C More fra den 8. maj.

Der er dømt stjernespækket action med bl.a. Batman (Ben Affleck), Jokeren (Jared Leto), Deadshot (Will Smith) og Harley Quinn (Margot Robbie) i den Oscarbelønnede Suicide Squad (6/5). Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller (Viola Davis) samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Hun forsyner dem med det mest kraftfulde arsenal af våben, som regeringen råder over, og sender dem ud på en mission for at besejre en mystisk og uovervindelig modstander. Skurkene indser dog snart, at de ikke er blevet udvalgt til at lykkes, men til at få skylden, når de uundgåeligt taber.

Det romantisk drama A Rising Tide (9/5) handler om den unge kok Sam, der arbejder i en restaurant i Atlantic City, der bliver ramt hårdt af orkanen Sandy. Midt i det hele møder han Sarah, og sød musik opstår. Økonomien i forbindelse med genopbygningen af restauranten er dog stram, og Sam er presset, men kan den velhavende gæst Tom måske være hans redningsmand? Lady Macbeth (10/5) er en BAFTA-nomineret thriller om en ung kvinde (Florence Pugh) i 1800-tallets England. Hendes far har lovet hende bort til en midaldrende godsejer, og hun lever i et kærlighedsløst og trist ægteskab. Da hun indleder en affære med en af mandens ansatte, tændes hendes livsgnist, men inden længe løber lidenskaben af med hende, og snart er situationen ude af kontrol.

Det mange gange prisbelønnede animerede fantasydrama Your Name (18/5) fortæller historien om skolepigen Mitsuha, der bor på landet, men længes efter byen. Drengen Taki går i skole i Tokyo og drømmer om landet. De har aldrig mødt hinanden, men i deres drømme bytter de krop og bevæger sig ind i et parallelunivers, hvor de kommunikerer med hinanden via deres smartphones. Den 21/5 blænder C More op for animationsfilmen Kubo – Den modige samurai. Hver morgen tager Kubo ind til landsbyen og tjener penge på at fortælle sine magiske historier om samuraier, monstre og heltegerninger. Hver aften tager han tilbage til hulen, hvor hans mor venter, men en aften når han ikke tilbage inden mørkets frembrud. Månekongens døtre, som hans mor har fortalt om, kommer nu efter ham, og nu må Kubo fuldføre sin fars mission og nedkæmpe en ond ånd fra fortiden - og det bliver med livet som indsats.

The Legend of Tarzan (25/5) Prisbelønnet actioneventyr. Mange år er gået siden den mand, der engang var kendt som Tarzan, forlod Afrikas jungle for at leve et liv i civilisationen som John Clayton (Alexander Skarsgård) med sin elskede kone Jane (Margot Robbie). Nu er han blevet inviteret tilbage til Congo som parlamentets handelsattaché, men i virkeligheden er han blot en lille brik i et dødsensfarligt spil drevet af grådighed og hævn.

Mere gys! Rebecca (Teresa Palmer) tror, at barndommens rædsler er et afsluttet kapitel. Hun bliver dog indhentet af fortiden, da hendes lillebror begynder at opleve de samme uforklarlige ting, der i sin tid hjemsøgte hende. Et dødbringende væsen dukker op, når lyset bliver slukket, og det har et mystisk tilhørsforhold til deres mor. Den prisbelønnede gyser Lights Out har streamingpremiere den 29/5.

The Final Portrait (4/5) - I 1964 tager den amerikanske forfatter og kunstelsker James Lord (Armie Hammer) på en tur til Paris, hvor hans ven, den verdenskendte kunstner Alberto Giacometti (Geoffrey Rush), slår sine folder. Her spørger han Lord, om han ikke nok vil sidde model til et portrætmaleri og lover, at det kun vil tage nogle få dage. Begejstret og smigret indvilliger Lord, men processen trækker voldsomt ud. 

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • dokumentarfilm
  • bafta
  • oscar
  • streaming
  • film
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25