Skip to main content

​FARVERIG, PRISBELØNNET OG SEXET SPIONTHRILLER VENDER TILBAGE MED NY SÆSON

Pressemeddelelse   •   Okt 07, 2019 09:46 CEST

Deutschland 86 folder sig ud på C More med bazookaer, pastelfarver og skulderpuder, når opfølgeren til den Emmy-prisvindende 83’er-udgave får premiere den 20. oktober. Serien er lige noget for fans af The Americans og The Little Drummer Girl.

Deutschland 86 er et stilet og afvekslende koldkrigs-drama på 10 afsnit, der handler om den østtyske spion Martin Rauch (Jonas Nay), som kaldes tilbage til tjeneste efter tre år i eksil. Østtyskland er på fallittens rand, og styret har desperat brug for kolde kapitalistiske kontanter fra udlandet for at holde sammen på det falmende regime.

Desperationen er til at føle på. Staten bruger sine borgere som forsøgskaniner til at teste medicin fra Vesten, der importeres skrald fra Vesttyskland, og en stor våbenhandel med det racistiske styre i Sydafrika indgår også i planen.

Se trailer til Deutschland 86

Martins tante Lenora Rauch (Maria Schrader) skal stå for våbenhandlen med Apartheid-styret, og selvom hun – i noget af et plot-twist – udgør et stærkt makkerpar med Rose Seithathi (Florence Kasumba) fra Nelson Mandelas ANC, så lider handlen skibbrud. De tager sig ellers ud som det kvindelige svar på John Travolta og Samuel L. Jackson i filmen Pulp Fiction. Alligevel tager sydafrikanerne dem ikke seriøst – fordi de er kvinder. Lenora Rauch må gå til sin chef, og mod sin vilje sige: ”Jeg har brug for en mand.”

Her kommer Martin Rauch ind i billedet efter tre år i eksil i Angola for at bryde ordrer (skidt med, at han samtidig havde forhindret en atomkrig). ”Øst, Vest – hvem er de gode?” spørger han i tvivl om projektet, men bliver alligevel nødt til at samarbejde, hvis han vil gøre sig forhåbninger om nogensinde at se sin søn hjemme i Østtyskland igen.

Så tager Deutschland 86 ellers fart. Over flotte lokationer i Cape Town til Paris, i en serie der i tone og udtryk veksler mellem en sexet spionthriller og en historisk roman, der samtidig har ligeud ad landevejen tjubang action. Læg dertil AIDS-frygt, terror og Tjernobyl-ulykken og du har en helstøbt serie om koldkrigs 80’erne skabt af ægteparret Anna og Jörg Winger.

Alle 10 afsnit af Deutschland 86 får premiere på C More den 20. oktober.

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE