Pressemeddelelse -

​GAME OF THRONES INDTAGER C MORE OM 1 UGE

Vinteren kommer til C More natten til mandag den 15. april! Game of Thrones er tilbage på C More med ottende og sidste sæson og fans over hele verden venter spændt på svaret til det ultimative spørgsmål: Hvem ender på Jerntronen?

Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk er tilbage i ottende og sidste sæson af den populære serie Game of Thrones, som får premiere natten til mandag den 15. april på C More og strækker sig over seks afsnit. I rollerne som Jamie Lannister og Euron Greyjoy er de det danske islæt i det endelige slag om Jerntronen, hvor konger, dronninger, riddere, eunuk slaver og drager kæmper om magten i De Syv Kongeriger.

Teaser trailer: Game of Thrones 8 på C More

Vinteren kommer og det trækker op til et langt og afgørende slag ved Winterfell, hvor alle dine favoritter som dragedronningen Daenerys Targaryen (Emilia Clarke), Jon Snow (Kit Harrington), Brienne of Tarth (Gwendoline Christie), Stark-søstrene (Sophie Turner og Maisie Williams) og Tyrion Lannister (Peter Dinklage) skal op imod The Night King og The White Walkers.

Trailer: Game of Thrones 8 på C More

Hvad gør Cersei Lannister (Lena Headey) i alt det her – sender hun en hær til det kolde nord og hvad vil dens ærinde være? Der trænger sig i det hele taget mange spørgsmål på før premieren på Game of Thrones; Dræber Jamie sin søster Cersei? Skal både Daenerys Targaryan og Cersei Lannister til at være mødre? Bliver dragen Viserion nogensinde sig selv igen? Og apropos drager – lærer Jon at ride på en drage? Disse og mange flere spørgsmål får vi forhåbentlig svar på i sidste sæson.

Game of Thrones seneste poster giver også et grotesk hint om et kæmpe slag...

Der har længe svirret rygter om de sidste seks episoders varighed, og om de skulle være i spillefilmslængde. Men det ligger nu fast, at Game of Thrones-episoderne kommer til at have varierende længder:

Premiereafsnittet varer 54 minutter, afsnit 2 varer 58 minutter mens tredje afsnit varer hele 82 minutter. Fjerde afsnit er på 78 minutter, mens de sidste to afsnit begge er på 80 minutter.

Game of Thrones sæson 8 – Premiere på C More mandag den 15. april

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • pilou asbæk
  • nikolaj coster-waldau
  • game of thrones 8
  • drama
  • streaming
  • serier
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale