This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Patrick Dempsey spiller en af hovedrollerne i den nye spændingsserie Devils, der har premiere på C More den 10. maj.
Patrick Dempsey spiller en af hovedrollerne i den nye spændingsserie Devils, der har premiere på C More den 10. maj.

Pressemeddelelse -

LARS MIKKELSEN OG PATRICK DEMPSEY I NY SPÆNDINGSSERIE OM PENGE, MAGT OG MORD

Lars Mikkelsen kan opleves som en finansiel frihedskæmper i den nye sofistikerede spændingsserie Devils. Den danske Emmy-vinder er i fornemt selskab med Patrick Dempsey og Alessandro Borghi, som spiller hovedrollerne i serien, der er baseret på bestselleren ”I diavoli” og handler om penge, magt og mord i en korrupt finansverden. Der er premiere på C More den 10. maj.

Devils handler om den skjulte handelskrig mellem USA og Europa og dynamikkerne omkring den europæiske gældskrise, der var tæt på at opløse flere EU-lande i 10’erne. Serien stiller skarpt på den finansielle sektor i London, Frankfurt og Milano, og er baseret på bestselleren ”I diavoli”, der er skrevet af Guido Maria Brera, som selv har arbejdet for investeringsbanken Morgan Stanley i London.

Se teaser til Devils

Patrick Dempsey (Greys hvide verden og Harry Quebert-affæren) spiller rollen som Dominic Morgan, som er amerikansk chef for en international investeringsbank og en af de mest magtfulde mænd i den finansielle verden.

Handlingen i Devils udspiller sig i 2011, og scenen er sat i London hos mægtige NYL Investment Bank. Her har Alessandro Borghi (Suburra) i rollen som Massimo Ruggero massiv succes med at handle med værdipapirer som chef for trading. Han er frygtløs, og har tjent millioner af dollars til sine ansatte og banken. Han er favorit til at blive udpeget til næstkommanderende til Dominic Morgan, som altid har fungeret som en mentor og faderskikkelse for ham.

Men en skandale, der knytter sig til hans kokainafhængige hustru, bliver en stopklods for Massimo Ruggero, og det bliver kun værre, da en af hans rivaler til den eftertragtede post pludselig dør. Massimo Ruggero bliver hovedmistænkt for mord, og går i åben krig mod sin egen chef i kampen for at rense sit navn og finde frem til sandheden. Han hyrer hacker-journalisten Sofia Flores (Laia Costa), og finder snart ud af, at han er blevet brugt som en brik i en skjult handelskrig mellem USA og Europa.

Sofia Flores blev oplært som usporlig hacker af Daniel Duval, som fører en anarkistisk krig mod det etablerede økonomiske system. Han er leder af hjemmesiden med det undergrundsklingende navn, Subterranea, der fungerer som en form for finansiel Wikileaks.

Lars Mikkelsen (House of Cards, Sherlock, Herrens Veje) spiller rollen som Daniel Duval, der er på evig flugt, da han er eftersøgt verden over. Det gennemsyrer hans karakter. Han er mager, har kolde øjne og er en flygtig personage, som er svær at læse.

Devils er instrueret af englænderen Nick Hurran og italieneren Jan Michelini. Førstnævnte arbejdede Lars Mikkelsen også sammen med under indspilningerne til Sherlock. Rollelisten i Devils tæller desuden navne som Kasia Smutniak (Perfect Strangers), Ben Miles (The Crown, The Capture), komikeren Paul Chowdhry og tyske Pia Mechler der tog sin skuespilleruddannelse på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, og blandt andet medvirker i Ulrich Thomsens film Gutterbee.

Devils består af 10 afsnit og har premiere søndag den 10. maj på C More. Du får to afsnit om ugen.

Emner

Tags


Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Pressekontakt

Relateret materiale

Relaterede nyheder