Gå til indhold
Sascha Zacharias spiller hovedrollen i 2. sæson af Rebecka Martinsson, som får premiere på C More den 27. april.
Sascha Zacharias spiller hovedrollen i 2. sæson af Rebecka Martinsson, som får premiere på C More den 27. april.

Pressemeddelelse -

REBECKA MARTINSSON FÅR FIRE NYE KRIMINALSAGER I NY SÆSON PÅ C MORE

C More udvider sit store krimi-kartotek med endnu en sæson af den populære serie Rebecka Martinsson. Anden sæson har Sascha Zacharias i hovedrollen, og får premiere den 27. april på den skandinaviske streamingtjeneste.

Sascha Zacharias har tidligere medvirket i andre stærke C More-serier som Beck (2016) og Modus (2015), men det er første gang, at hun spiller en hovedrolle.

- Det føles helt naturligt at spille rollen som Rebecka. Hun er et empatisk og følelsesladet menneske med et stærkt instinkt, som fungerer som kompas i hendes job som anklager. Men i jagten på sandheden tager hun nogle gange sagen i egen hånd, hvilket skaber store problemer, siger Sascha Zacharias.

Seersuccessen Rebecka Martinsson udspiller sig i naturskønne Kiruna i det nordlige Sverige. Her har Rebecka Martinsson arbejdet nogle år som anklager, efter hun forlod et højprofileret job i Stockholm for i stedet at flytte ind i sin farmors hus i Kurravaara. Ved siden af de komplicerede forbrydelser i det afsides område, så kæmper Rebecka med nogle svære livsvalg og bliver mindet om begivenheder i sin fortid, som hun bliver nødt til at tage hånd om.

- Rebecka har fået tætte venskaber og sågar fundet kærligheden i Kiruna, men har samtidig meget svært ved at lukke mennesker, hun elsker, ind i sit liv, på grund af ting som er sket i hendes fortid. Det er noget, hun kæmper med hele tiden, fortæller Sascha Zacharias om sin rolle.

Den populære krimiserie Rebecka Martinsson havde premiere i 2017, og er frit baseret på Åsa Larssons verdensberømte kriminalromaner af samme navn. Den svenske forfatter har igen bidraget til tilblivelsen af manuskriptet til tv-serien, som er skrevet af Karin Arrhenius og Oskar Söderlund.

På rollelisten findes desuden Eva Melander, der modtog en Guldbagge for sin rolle i Grænse, der er instrueret af Ali Abbasi, som er uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole.

Rebecka Martinsson er produceret af Yellow Bird for C More, og er blevet til i en samproduktion med Filmpool Nord i samarbejde med ARD Degeto. Valget af instruktør er igen faldet på Frederik Edfeldt og Andrea Östlund.

Rebecka Martinsson 2 består af fire kriminalsager, som bliver skildret over otte afsnit. Krimiserien har premiere mandag den 27. april med de to første afsnit. Herefter får du to nye afsnit hver uge. Første sæson af Rebecka Martinsson kan også ses på C More.

Emner

Tags


Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Pressekontakt

Jacob Panum

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55
Johnny Jensen

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Relateret materiale

Relaterede nyheder