Pressemeddelelse -

​"RACISTER KAN ALTID FINDE NOGEN AT HADE" – SE DOKUMENTARSERIE OM STIEG LARSSON

Dokumentarserien ’Stieg Larsson: Manden der legede med ilden’ fortæller en spændende og skræmmende aktuel historie om succesforfatteren, der viede sit liv til at kortlægge højreekstremismen og nazismen i Sverige. Serien består af fire afsnit og får premiere på C More torsdag den 21. februar.

Stieg Larsson blev verdenskendt for sine Millennium-bøger, der solgte i over 90 millioner eksemplarer, men i virkeligheden burde han huskes for sit meget større og vigtige arbejde med at kortlægge højreekstremismen. Sådan lyder det blandt andet i den svenske dokumentarserie, der er instrueret af Henrik Georgsson, der også har stået bag kameraet på Broen, Blå Øjne, Wallander og Marcella.

- Stieg så de mørke sider af Sverige, og han var ikke bange for at tale om det, siger Daniel Poohl, der er chefredaktør for tidsskriftet Expo, som Stieg Larsson var med til at stifte.

'Stieg Larsson: Manden der legede med ilden' er en blanding mellem arkivmateriale og rekonstruktioner, og skildrer, hvordan Stieg Larsson sammen med sin samlever Eva Gabrielsson arbejdede med at få sat fokus på de racistiske kræfter i det svenske samfund. Et livsfarligt arbejde der gjorde Stieg Larsson til en af Sveriges mest truede mennesker.

Eva Gabrielsson medvirker i serien, ligesom Stieg Larssons far, Erland, tidligere kollegaer og personer, der stadig lever i skjul af frygt for repressalier.

Se trailer for 'Stieg Larsson: Manden der legede med ilden'

Stieg Larsson, der døde af en blodprop som 50-årig, beskrives i serien som en arbejdsnarkoman, der levede af kaffe og smøger og toppede med sine skriverier mellem klokken et og tre om natten. 

Hans verdensberømte Millennium-trilogi om kvindehad og familien Vangers nazistiske tilbøjeligheder hjalp ham til at få sit syn om fascismen bredt ud til et større publikum. En succes han aldrig nåede at opleve.

Se alle fire afsnit af Stieg Larsson: Manden der legede med ilden allerede nu på Clipsource (uden danske undertekster).

Hvordan opretter jeg en konto på Clipsource?

Gå ind på https://clipsource.se/signup og følg den enkle vejledning.

Hvor søger jeg om adgang til C More Denmark?

Klik på https://clipsource.se/login og klik efterfølgende på http://clipsource.se/source/c-more-entertainment. Til højre på siden, under Kontakt, finder du Ansøg om adgang. Ansøg om at få adgang til C Mores indhold.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • stieg larsson
  • krimi
  • dokumentarserie
  • manden der legede med ilden
  • streaming
  • serier
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25