Nyhed -

Fredericia vil finde opskriften på det perfekte jobcenter

For borgerne fungerer mødet med jobcentret, når de bliver mødt af en medarbejder, som tager udgangspunkt i borgeren egen situation, ønsker og behov samt har tålmodighed. En analyseenhed i Fredericia Kommune er i gang med at analysere kommunens jobcenter til bunds.

Analyseenheden blev etableret i foråret 2018 med reference til kommunaldirektøren, og opgaven bestå af en række analyser, der skal styrke tilliden til jobcentret, skabe en klar retning for arbejdsmarkedsområdet, samt rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, skriver Denoffentlige.dk

“Vi skal også være mere tydelige i vores kommunikation og forventninger, og sikre at borgeren har et klart overblik over sit forløb. Vi har nogle rigtige gode erfaringer fra projektet ’Flere Skal Med’, som vi gerne vil udbrede til hele jobcenteret, så borgerne oplever at medarbejderne kender dem, og at de kan få hjælp når der er brug for det,” siger Søren Larsen, næstformand for Fredericia Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg, i en pressemeddelelse

Derfor har konsulenterne i analyseenheden gennem bl.a. kvalitative interviews afdækket, hvad der virker, og hvad der skal til for at skabe et velfungerende jobcenter.

Borgere: Samme sygdom kan have forskellige symptomer

Blandt de borgere, som er blevet interviewet, er der en fælles oplevelse af at blive sat i en kasse, hvor der ikke bliver taget individuelle behov.

I analyserne fortæller borgerne også, at det fungerer godt, når de mødes med tillid og en sagsbehandler, som tror på, at de kan lykkes. På den baggrund anbefaler analyseenheden der sker en strategisk udbredelse af det god møde med borgeren på tværs af jobcentrets afdelinger.

Analyseenheden anbefaler fx også, at at alle standardbreve udformes på ny med udgangspunkt i borgernes forståelse af budskabet. Breve skal være letforståelig for alle målgrupper og henvisninger til lovgivning anføres sidst i breve.

I det hele taget er det vigtigt for borgerne at der tages individuelle behov, og at de bliver set og hørt, når de møder jobcentret.

Helt åben proces

Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, har fulgt arbejdet i Fredericia fra sidelinjen med stor interesse.

"Det er meget interessant, at Fredericia Kommune virkelig er gået i dybden for at se på jobcentret fra borgernes synspunkt. Det virker til, at Fredericia er fast besluttet på at komme ud over skåltalerne og virkelig skabe forandringer. Man har ovenikøbet valgt at køre en helt åben proces, hvor alle analyser lægges frit frem. Det er beundringsværdigt," siger Carl Eric Blach Overgaard.

Anbefalinger om at sætte borgeren i centrum og vigtigheden af sagsbehandlerens tro på borgeren stemmer ifølge Carl Eric Blach Overgaard godt overens med forskning fra bl.a. Væksthusets Forskningscenter. Men analyseenheden er også kommet med anbefalinger, som måske bliver svære at gennemføre, når de møder virkeligheden, vurderer han.

"I analyserne efterlyser borgerne mere direkte kontakt til deres sagsbehandler, og analyseenheden anbefaler bl.a. at sagsbehandlerens mail og telefonnummer fremgår af alle standardbreve og mails samt mulighed for fx at sende sagsbehandleren en SMS. Det er et meget sympatisk og borgerrettet forslag, men det åbner også op for, at sagsbehandlere kan kontaktes ofte og på alle tider af døgnet. Det er spændende, om det er en anbefaling, der kan implementeres i praksis," siger Carl Eric Blach Overgaard.

Mere information

Denoffentlige.dk har fået lov til at videregive alle anbefalinger fra analyseenheden. Dem kan du læse her

Fyens Stiftstidende har også fulgt analyserene i Frederica - Læs mere her

Du kan finde alle analyser fra analyseenheden på Fredericia Kommunes Hjemmeside

Emner

  • Arbejdsløshed

Kategorier

  • socialt ansvar
  • virksomhed
  • arbejdsmarked
  • jobcenter

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126