Nyhed -

Industrivirksomheder i Østjylland har brug for arbejdskraft

Silkeborg-virksomheden V2 Tobacco er i vækst, men udbuddet af arbejdskraft i det østjyske er begrænset. Dermed er V2 Tobacco i samme båd som andre industrivirksomheder, er begynder at se sig om efter nye måder at tiltrække arbejdskraft.

Industriens Fond har støttet projektet ”Task force til industrien,” der er ledet af videns- og netværkshuset Cabi, hvor målet er at hjælpe virksomheder i Favrskov og Silkeborg Kommune til at ansætte flygtninge for at afbøde manglen på arbejdskraft.

I samarbejde med industrivirksomheder i de to kommuner er der nu udviklet en ny, digital værktøjskasse med håndgribelige redskaber, der skal få flere virksomheder til at åbne dørene for flygtninge.

Virksomheder har brug for overblik

V2 Tobacco har været med til at udvikle værktøjskassen, og hun kan se mange muligheder for virksomhederne.

”Vi vil gerne have mere samarbejde med kommunen, og har brug for at få et overblik over, hvilke muligheder, der er for tilskud og praktik,” siger fabrikschef Gitte Olesen i en pressemeddelelse.

Blev bedre til dansk og fik job

V2 Tobacco har selv ansat en syrisk flygtning, Khaled Mohamed Aljeez, der tidligere havde været i praktik i virksomheden. Han var dygtig, men ifølge Gitte Olesen, var han i første omgang ikke dygtig nok til dansk til at virksomheden kunne ansætte ham efter praktikperioden.

Khaled fik dog at vide, at hvis han fokuserede på at blive bedre til dansk, ville han komme i betragtning, hvis der kom en åbning.

Og to måneder senere havde V2 Tobacco brug for arbejdskraft. Gitte Olesen kontaktede derfor Khaled, som i mellemtiden havde gjort markante sproglige fremskridt. Han er nu fastansat hos V2 Tobacco efter at han i første omgang var i job med løntilskud.

Se mere om værktøjskassen på Cabis hjemmeside
V2 Tobacco og værkstøjkassen har også været omtalt hos Midtjyllands Avis (kræver abonnement)

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • rekruttering
  • flygtning
  • integration
  • csr
  • socialt ansvar
  • virksomhed

Kontakt

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126