Kommuner kigger forskelligt på indvandrerkvinders jobparathed

Indvandrerkvinders jobparathed vurderes forskelligt fra kommune til kommune. Men forskellen ses også mellem kønnene, hvor flere indvandrermænd end – kvinder vurderes jobparate.

Mens en ikke-vestlig indvandrerkvinde vil blive vurderet jobparat af ét jobcenter, vil det samme måske ikke gøre sig gældende på et jobcenter i en anden kommune. Kommunernes vurderinger af kvindernes jobparathed er nemlig vidt forskellige.
Det konkluderer Agenda ud fra deres nye beregninger på baggrund af tal fra jobindsats.dk.

Jobparat til det modsatte er bevist

To sammenlignelige kommuner som Hillerød og Greve har vidt forskellige tal for kvindernes jobparathed, viser beregningerne. I Hillerød bliver 15 pct. af de kvindelige, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp vurderet jobparate, mens det samme tal er 46 pct. i Greve.

En anden kommune, der placerer sig højt på listen er Høje-Taastrup, hvor ca. 40 pct. af kvinderne vurderes jobparate. Ifølge kommunens borgmester Michael Ziegler, skyldes det deres grundholdning:

”Vi har den holdning, at man i udgangspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet uanset etnicitet og køn. I Høje-Taastrup er man jobparat indtil det modsatte er bevist,” siger han til Agenda.

Manglende uddannelse og sprogkundskaber

Forskellen på vurderingerne ses ikke kun mellem kommunerne, men også mellem kønnene. På landsplan bliver 22 pct. af indvandrerkvinderne vurderet jobparate, mens det samme gælder 29 pct. af mændene.

Lars Larsen fra LG Insight, der har mangeårig erfaring med at arbejde med integration, mener, der er flere årsager til forskellen:

”Kvinderne har oftest nogle uddannelses- eller kompetencemæssige udfordringer i forhold til at kunne arbejde, og kvinderne er ikke altid lige så motiverede som mændene til at få et arbejde,” siger han til Agenda.

I Hillerød bliver næsten tre gange så mange indvandrermænd som -kvinder vurderet jobparate. Her peger sektionschef i kommunen, Kirsten Launvig, på, at kvinderne generelt har lavere uddannelsesniveau og en kulturel baggrund, hvor man oftere går hjemme.

Lars Larsen erkender, at der er udfordringer på området, men mener samtidig ikke, at det skal holde kvinderne væk fra arbejdsmarkedet:

”Det er et problem, at det i dag står i vejen for, at kommunerne vurderer dem klar til job, for kvinderne kan sagtens arbejde, og det skal de,” siger han til Agenda. 

Mere viden

Læs mere hos Agenda

Læs mere om, hvordan indvandrerkvinder kom i arbejde under Cabis Projekt 500