Nyhed -

Næstved vil have flere indvandrerkvinder i arbejde

Næstved Kommune har fået 4,4 millioner kr. af Styrelsen for International Rekruttering og Integration til et projekt, som skal skaffe flere indvandrerkvinder i job.

Projektet går i gang 1. april, og i alt 158 kvinder med indvandrerbaggrund i Næstved Kommune kan blive berørt af projektet. De skal enten komme i job, eller komme tættere på arbejdsmarkedet gennem projektet, som løber de næste tre år. Det skriver Sjællandske Nyheder

Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i Næstved Kommune godkendte torsdag projektet enstemmigt, og udvalgsformand Annette Brix (K) har store forventninger til projektet.

"Vi synes alle, at er en god ide," siger hun til Sjællandske Nyheder.

Jette Leth Buhl (SF) mener, at det er en god ide at gøre en særlig indsats over for netop kvinder med indvandrerbaggrund.

"Det kan være vanskeligt at komme ind i en kultur, hvis man har en anden baggrund," siger hun ifølge Sjællandske Nyheder.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • jobcenter
  • integration
  • arbejdsmarked

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126