Nyhed -

Sådan får du den optimale TV-oplevelse med 4K UHD

Fremtidens TV-oplevelse

Fremtidens TV beskrives med fancy begreber som 4K, UHD og HDR. Kort sagt handler 4K om pixels, UHD (Ultra High Definition) om opløsning, mens HDR (High Dynamic Range) siger noget om kontrast og farvemætning.

Det betyder, at med det nyeste TV får du endnu bedre billedkvalitet, skarpere detaljer, klarere billedflow og et større og mere ægte farverum.

Men det er ikke nok kun at have et TV, der er klar til fremtiden. Her er fire ting, du skal vide, når du gør klar til fremtidens TV-oplevelse.

Du skal bruge en TV-boks, der understøtter 4K UHD-formatet

Det er ikke alle TV-bokse, der uden videre understøtter 4K UHD-formatet. Vores nye TV-boks, OnePlace, er en af de første TV-bokse på det danske marked, der understøtter formatet. Og nu hvor udvalget af 4K UHD-TV er større, er den Android TV-baserede løsning klar til brug, når 4K-indholdet kommer.

Du skal bruge et parabol-TV-abonnement eller en rigtig god internetforbindelse

Med et TV-abonnement fra Canal Digital får du al den båndbredde, du skal bruge for at opleve krystalklare billeder i 4K UHD. Så er du klar, når TV-kanalerne begynder at sende i dette format.

TV-signalerne, der sendes via kabel eller fiber, komprimeres, så der er plads til flest mulige TV-kanaler i kablet, og derfor er det vigtigt, at du har en rigtig god internetforbindelse for virkelig at kunne nyde 4K-indhold. Men når du modtager TV-signalerne direkte fra en parabol, sendes disse ukomprimeret og giver dig meget bedre kvalitet.

4K-indhold kræver relativt meget data, og man anslår ca. 7 GB i timen. Hvis I er flere om at dele internetforbindelsen derhjemme, kan det gå ud over 4K-oplevelsen. Den anbefalede internethastighed for at få den optimale TV-oplevelse ligger derfor mellem 15 mbit/s og 25 mbit/s eller højere.

Du skal have et meget stort TV for rent faktisk at kunne opleve 4K UHD-opløsningen

4K er en produktionsstandard og henviser til antal pixels på en TV-skærm. Full HD har 1920 pixels i bredden og 1080 i højden, mens 4K har 3840 i bredden og 2160 i højden.

I en almindelig stue, hvor man typisk sidder 2,5 meter fra skærmen, skal skærmen være 80 tommer eller større.

En tommelfingerregel er, at hvis afstanden mellem skærmen og der, hvor du sidder, er fra 1,5 til 2,5 gange billedhøjden, kan du få glæde af 4K UHD-opløsning.

Indholdet skal være lavet i 4K UHD-format

Der er flere TV-stationer rundt om i Europa, som producerer 4K-indhold, men der er stadig utrolig lidt af den type indhold tilgængeligt i Danmark.

Det er lidt som hønen og æggene: Indholdsproducenterne venter på, at nok kunder skal tage teknologien i brug, mens kunderne venter på, at indholdet bliver produceret.

Noget 4K-indhold kan du dog allerede se nu. Du kan finde masser af indhold på YouTube, og på Viasat Ultra HD kan du se sportsindhold i 4K.

Nu hvor du ved lidt mere, er alt klart til, at du kan få den ultimative TV-oplevelse, når der kommer mere 4K-indhold i fremtiden. Du kan godt glæde dig!

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • tv-pakker
  • tv-boks
  • tv-pakke
  • streaming
  • tv
  • oneplace
  • kanaler
  • canal digital

Kontakt

Karen Sylte Hammeren

Pressekontakt Nordic Head of PR PR and communication +4797595610

Relateret materiale