Nyhed -
Canon frigiver en firmwareopdatering til EOS R og EOS RP for at udvide objektivkompatibilitet og forbedre billedkvalitet
Søborg, torsdag den 22. august 2019 – Canon annoncerer nye firmwareopdateringer til EOS R (version 1.3.0) og EOS RP (version 1.2.0). Den nye firmwareopdatering giver større kompatibilitet med Canons nye RF-objektiver og bedre billedkvalitet i svage lysforhold, så fotografer kan få glæde af de nyeste teknologiske innovationer og være sikre på at få de allerbedste resultater fra deres kamera.
Den nye firmwareopdatering til EOS R og EOS RP understøtter brugen af Canons RF 24-240mm F4-6.3 IS USM-objektivet. RF 24-240mm F4-6.3 IS USM blev lanceret i juli 2019 og er et bærbart og alsidigt 10x zoomobjektiv, der er ideelt til alt fra vidvinkeloptagelser af landskaber til fængslende portrætter, men også til close up-optagelser af sport og dyreliv.
Opgraderingen retter også op for nedblændingseffekten, som ses øverst i nogle billeder, når der optages med high‐speed sync og en ekstern flash.
Firmwareopdateringerne til EOS R og EOS RP vil kunne downloades fra alle support-sider på Canons websites fra torsdag den 22. august 2019.
Firmwareopdatering
EOS R Firmware Version 1.3.0
EOS RP Firmware Version 1.2.0
Bemærk:
Læs instruktionerne nøje igennem, inden firmware downloades.
Denne firmware findes til både Windows og Mac.
Kontakt venligst din Canon-repræsentant, hvis du ønsker mere information.