Skip to main content

Oplev verden i imponerende 4K - Canon annoncerer LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60

Pressemeddelelse   •   Apr 02, 2019 15:25 CEST

Søborg den 2. april 2019: Canon Europa har netop annonceret udvidelsen af sin 4K LEGRIA camcorder serie med to nye modeller, nemlig LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60. Begge er tænkt som begyndermodeller til dem, der ønsker at prøve kræfter med 4K verden. LEGRIA HF G50 er udstyret med en 1/2.3 type-sensor, som sammen med 20x optisk zoom klarer krævende opgaver med bravur. LEGRIA HF G60 er forsynet med en 1.0-type sensor og 15x optisk zoom og giver den mere øvede bruger mulighed for at skyde levende og imponerende film i 4K UHD. Sidstnævnte understøtter endvidere Canons Dual Pixel CMOS AF teknologi, der sikrer fornem dynamik og detaljerigdom.

LEGRIA HF G50 - Fang enhver detalje som en professionel

Med den nye 4K sensor i LEGRIA HF G50 er det muligt at fange enestående detaljer enten i 4K eller i fuld HD med 4K oversampling, hvilket gør denne camcorder ideel for de brugere, der tager de første skridt ind i en fascinerende 4K verden med fantastisk opløsning. Kreativiteten får frit løb med 20x vidvinkel zoom samt et objektiv med et blændeområde på f/1.8-f/2.8, som giver brugeren maksimal kontrol over dybdeskarpheden samt mulighed for at filme i skarpe og klare farver selv under dårlige lysforhold.

LEGRIA HF G60 - Fortæl din historie i imponerende 4K

LEGRIA HF G60 understøtter Dual Pixel CMOS AF, hvor Canons sensorbaserede, fasedetektions teknologi sikrer både lynhurtig og knivskarp autofokusering. Modellen henvender sig til de entusiaster, som nemt og enkelt ønsker at kunne fortælle deres historie ved at fange livets vigtige øjeblikke i imponerende 4K. Dual Pixel CMOS AF giver blød, glidende og ikke mindst meget præcis autofokusering, der gør det helt ukompliceret at følge elementer i bevægelse med et professionelt resultat og knivskarpt fokus med sløret baggrund. Med den store 1.0-type sensor og et blændeområde på f/2.8-4.5 giver LEGRIA HF G60 nemlig fuld kontrol over dybdeskarpheden.

Flyt grænser med Canons unikke funktioner

LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 byder begge på en lang række funktioner, der udnytter brugerens fulde, kreative potentiale. De to nye modeller har objektiver med en rund blændekonstruktion, der giver en smuk bokeh effekt, og dertil kommer henholdsvis 20x og 15x vidvinkel zoom, der giver mulighed for at komme helt tæt på motivet og samtidig bevare den bedste billedkvalitet. Ligeledes er det muligt at indstille fokuseringshastigheden til egne præferencer, alt efter om der ønskes et blødt og glidende filmisk look eller et mere dokumentaristisk look. Med LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 er det også muligt at optage og afspille fastmotion og slowmotion, der udfordrer brugerens kreativitet. De nye camcordere rummer selvfølgelig også Canons avancerede Image Stabilizer (IS) teknologi, der kombinerer optisk og digital billedstabilisering i alle plan.

Gør livet let og optag på din helt egen måde

LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 er så kompakte, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at putte dem i tasken, og brugeren kan på en lang række områder skræddersy funktionaliteten til egne behov, hvilket er perfekt, hvis man har en foretrukken stil. Begge byder på optimal ergonomi samt brugervenlighed med mulighed for at tilknytte forskellige funktioner på op til fem valgfri funktionsknapper, ligesom brugeren kan vælge, hvor detaljeret menuopsætningen skal være. Et indbygget ND-filter gør det muligt at eksperimentere med blændeåbning samt lukkehastighed, og begge modeller er forsynet med en 3.0” (460,000 dots) touchscreen skærm med mulighed for manuelt at justere tracking, fokusering samt eksponering. Med en 0.24” vipbar højopløselig, elektronisk søger, er det muligt at arbejde under selv meget dårlige lysforhold. Begge modeller er endvidere forsynet med to SD-kort porte. Med et mini-HDMI kabel kan LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 umiddelbart tilsluttes enhver 4K fladskærm.

Sammen med LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 annoncerer Canon i dag tre nye, professionelle 4K UHD camcordere, nemlig XA55, XA50 og XA40.

LEGRIA HF G50 og LEGRIA HF G60 vil for første gang kunne opleves på NAB 2019 i Las Vegas fra den 8. til den 11. april på Canons stand i Central Hall (C4425).


Nøglefunktioner LEGRIA HF G50:

  • 20x optisk zoom.
  • 4K sensor.
  • f/1.8 – f/2.8 maksimal blændeåbning
  • Image Stabilizer med Dynamic Mode
  • Brugertilpassede funktionsknapper

Nøglefunktioner LEGRIA HF G60:

  • 15x optisk zoom.
  • 1.0-type 4K sensor med Dual Pixel CMOS AF.
  • f/2.8 – f/4.5 maksimal blændeåbning.
  • Image Stabilizer med Dynamic Mode
  • Brugertilpassede funktionsknapper.

Vejl. priser:

LEGRIA HF G50: 6.888 kr. ekskl. moms

LEGRIA HF G60: 10.648 kr. ekskl. moms

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.