Pressemeddelelse -

Et tilbageblik på 2017: Det nordiske HR-tech år opsummeret

Jeg ved ikke, om det bare er mig eller branchen generelt, men hvert år synes at gå hurtigere end det sidste – og 2017 var ingen undtagelse. Lad os tage et øjeblik for at få pusten og reflektere over året der gik og den udvikling vi har set i HR-industrien i 2017.

Efter at have arbejdet med HR-teknologi i mere end 15 år, finder jeg det altid interessant at læse forudsigelserne i begyndelsen af året og sammenligne noter mod slutningen. Min erfaring er, at de fleste af forudsigelserne normalt går i opfyldelse, men det tager meget længere tid at opnå, end markedsanalytikere forestiller sig.

Robotterne kommer

I starten af året hørte vi meget om AI (kunstig intelligens), chatbots, predictive analytics, engagement apps osv. Alt sammen meget spændende og positivt; At vi vil se fantastiske ny teknologi der bliver introduceret i HR branchen. Men skete det så i 2017? Noget er der sket, men der er andre, mere dominerende HR-teknologiske initiativer end AI, der har optaget HR-lederne i år og vil sandsynligvis holde dem beskæftiget i de kommende år.

Cloud er (endeligt!) blevet standarden

Ingen af de ovennævnte futuristiske tech trends, har optaget HR-fagfolk i Norden så meget som nogle grundlæggende spørgsmål, der har eksisteret i årevis. Vi har helt klart set det komme, men i 2017 tog HR Tech-markedet et dramatisk skifte fra tidligere fragmenterede købsmønstre, med en blanding af on-premise og cloud baserede løsninger, til et solid opsving for cloudbaserede Human Capital Management (HCM) suiter. Før 2017 var der næsten ingen der købte komplette HCM-suiter og i dag er der næsten ingen der køber kombinerede HCM-suiter og lønsystemer. Markedet synes at have enstemmigt besluttet, at HR-teknologi er bedst når det er cloudbaseret og at HCM-software og lønningssystemet er to separate systemer. Globale analytikere har forudsagt dette i årevis, og nu er det endelig sket i 2017.

Tusind tak Bruxelles!

Den vigtigste driver for HR-teknologi i disse dage kommer fra Bruxelles. GDPR (Persondataforordningen) har skubbet investeringer i HR-tech højere op på prioriteringslisten for mange virksomheder. Topledelsen og bestyrelsen i de fleste virksomheder, har forstået de alvorlige konsekvenser af manglende overholdelse af reglerne og har bedt HR og IT om at prioritere HR-tech-investeringer til håndtering af medarbejderdata på en mere sikker måde. GDPR har givet HR-ledere en vigtigt grund til at få godkendelse til at investere i HR-tech. Jeg ville næsten gå så langt som at sige, at GDPR har gjort investeringsgodkendelse til en “piece of cake”.

Med GDPR er incitamenterne til at blive compliant måske mere en pisk end en gulerod, men vi må ikke glemme, at der er andre store fordele ved at opfylde kravene, end at undgå bøderne. Virksomheder bør omfavne denne process og værdsætte muligheden for virkelig at få renset ud i skabet. Sig farvel til ineffektive processer, forældet data og risikabel processer for dokumenthåndtering og byd i stedet velkommen til nye værdifulde HR-analyser, datasikkerhed og en mere strategisk HR-funktion – som alle skaber en attraktiv og moderne arbejdsgiver for fremtidige medarbejdere.

IT ♥ Core

Sikker og effektiv håndtering af stamdata, processtøtte til onboarding / offboarding og velfungerende integrationer med andre it-systemer, har været det mest ønskede stykke teknologi blandt moderne nordiske HR-ledere i 2017. Og HR’s største støtte i dette ønske har været CIO’en. IT er afhængig af up-to-date HR-data til identitetsstyring, relateret til hele it-infrastrukturen. På grund af stadig stigende datasikkerhedstrusler, er identitetsstyring øverst på CIO’ens ønskeliste, og de er fuldt ud afhængige af HR for at få det gjort.

Var analytikernes forudsigelser for 2017 så forkerte? Det afhænger af hvilket perspektiv du har. Hvis du ser på, hvad de fleste HR-ledere faktisk brugte tid på, var analytikerne helt sikkert forkerte. Analytikerne var dog sandsynligvis korrekte, hvis man kigger på de tendenser der startede i 2017, og deres udvikling i de kommende år.

Hvad kan vi så forvente i 2018? (Tip: Robotterne kommer…) Det er et emne til en anden blog post.
Godt nytår!

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • software
  • innovation
  • persondatabeskyttelse
  • medarbejderdata
  • ledelse
  • hr
  • gdpr
  • hr-software
  • hr-system
  • hr-tech

CatalystOne leverer cloud-baserede løsninger inden for HR og Human Capital Management som inkluderer Core HR, kompetenceudvikling, målstyring, kompensation og talentudvikling.
Vi er en af de førende leverandører til store og mellemstore virksomheder og opererer i Sverige, Norge, Danmark og Indien

Læs mere på vores HR-system på vores website: http://catalystone.dk/

Kontakt

Avtar S. Jasser

CEO

Relateret materiale