Nyhed -

Brug Dankortet til lidt EXTRA med Statoils nye loyalitetsprogram

I denne uge lanceredes Statoil EXTRA, som er et loyalitetsprogram, der samler alle fordelene og de gode tilbud i dit Dankort.

”Danskerne vil gerne have rabat og har derfor rigtig mange forskellige loyalitetskort i deres pengepung, men sådan behøver det ikke længere at være” siger Mette Svarrer, ansvarlig for Statoil EXTRA  og fortsætter: ”Vi har nu et system, hvor du ikke behøver at bruge dit Statoil Privat kort for at opnå de gode rabatter og tilbud hos os. Hos Statoil kan kunderne nemlig fremover blot bruge deres normale betalingskort (Dankort, MasterCard, etc) og alligevel få rabat på fx benzin, vask og kaffe”.

Det nye loyalitetsprogram hedder Statoil EXTRA og samler alle de tilbud, som Statoil ønsker at tilbyde sine loyale kunder, på et og samme sted. Kunderne vælger selv hvilket bank- eller betalingskort, som de vil tilmelde loyalitetsprogrammet, og herefter holder kortet selv ”styr” på at kunder får udnyttet de forskellige tilbud og rabatter. Det tager kun 1 minut at tilmelde sig til det nye loyalitetsprogram, og med sin Statoil EXTRA konto får kunden altid den rigtige rabat – uanset om det fx er på benzin, kaffe eller vask.

Mette Svarrer siger: ”Det skal være nemt at være kunde hos Statoil. Nu skal man ikke længere være bekymret for at miste sit stempelkort til kaffe eller vask, og benzinkortet behøver man heller ikke mere. Vi ved, at mange er trætte af at bære rundt på alle de plasticskort og stempelkort. Alle fordelene ligger fremover på Dankortet, som er linket til kundens Statoil EXTRA konto.”

For at styrke enkeltheden kan kunden nemt følge sine rabatter og tilbud via mobilen, Statoil App’en eller på vores hjemmeside. Det er dog ikke kunden selv, der skal holde styr på sine rabatter og tilbud, men de får god hjælp af vores APP og vores hjemmeside, hvor de nemt kan følge med og holde styr på de forskellige rabatter og tilbud, således at kunden altid får bedst mulig udbytte af de forskellige tilbud.

I første omgang inkluderer loyalitetsprogrammen at hver 6. vask og hver 6. kaffe er gratis og desuden er der et rigtigt godt introduktionstilbud med 25 øres rabat/liter på både benzin og diesel på standerprisen i de første to måneder (herefter er der den sædvanlig 7/21 øres rabat på benzin henholdsvis diesel). Derudover vil kunderne blandt andet med jævne mellemrum modtage andre gode tilbud som fx frisksmurte sandwich.

For yderligere information venligst kontakt

Mette Svarrer, tel 3342 4264

Per Brinch, tel 3342 4227

Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • servicestation
  • loyalitetsprogram
  • dankort
  • circle k

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51