Nyhed -

Fra i dag kan du fylde halm på bilen

Fra i dag kan danske bilister tanke bilen op med dansk halm. Statoil har således verdenspremiere på Bio95 2G, en helt ny benzin, der indeholder 5 % 2. generations bioethanol, som er udviklet og produceret i Danmark på halm fra danske landmænd.

Statoil kan som det første benzinselskab tilbyde danske bilister næste generation af biobenzin. Statoils nye benzin Bio95 2G indeholder 5 % bioethanol produceret af halm i stedet for fødevareafgrøder. Forskellen på 1. og 2. generation af den CO2-reducerende biobenzin er, at ethanolen i Bio95 2G er produceret i Danmark af dansk halm.

”Med lanceringen af Bio95 2G har Statoil nået endnu en milepæl. Der er tale om den eneste benzin på markedet, der er iblandet 2. generations bioethanol udviklet og fremstillet i Danmark af dansk halm. Det er et afgørende skridt på vejen mod mere klimavenligt brændstof,” siger Pia Bach Henriksen, adm. direktør Statoil Fuel & Retail Danmark.

Som optakt til lanceringen af den nye Bio95 2G-benzin har Statoil i de seneste dage udstillet halmballer i større byer landet over. Statoil ønsker som frontgænger inden for nye brændstofløsninger at sætte fokus på den danske halm som en råvare med stort potentiale. Ved hjælp af danskudviklede enzymer fra Novozymes og Danisco samt dansk teknologi fra Inbicon kan ganske almindelig halm fra danske landmænd omdannes til biobrændstof – et biobrændstof, som Statoil nu bringer ud til danske bilister.

Statoil samarbejder med DONG Energys teknologiselskab Inbicon, der producerer 2. generations bioethanol af dansk halm, og Statoil har opkøbt de første fem millioner liter 2. generations bioethanol svarende til de første års produktion fra Inbicon.

For yderligere information kontakt venligst:
PR- og Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail, tlf. 33 42 42 27

Fakta om Statoil og biobenzin

  • Bio95 2G kan tankes på 98 Statoil-stationer landet over
  • Statoil er det eneste selskab i Danmark, der forhandler 2. generations biobenzin
  • Statoil har solgt benzin tilsat bioethanol i Danmark siden 2006. I 2010 kom de øvrige benzinselskaber som følge af lovgivning med på vognen. Nu er al oktan 92 og oktan 95 i Danmark iblandet 5 % bioethanol
     

Statoil er en førende leverandør af olieprodukter og leverer i dag en femtedel af Danmarks samlede olieforbrug til opvarmning og transport. Selskabet driver over 330 benzinstationer i Danmark, heraf er ca. en femtedel automatanlæg under varemærket 1-2-3.

Statoil i Danmark indgår i Statoil Fuel & Retail koncernen, der har hovedkontor i Oslo og er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen.

Statoil Fuel & Retail har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede automatanlæg. Over 17.000 ansatte arbejder på stationerne i Europa, og omkring 2.000 personer er beskæftiget på koncernens og de enkelte landes hovedkontorer og terminaler.Statoil Fuel & Retails øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver Statoil Fuel & Retail 12 olieterminaler, 50 depoter og cirka 400 tankbiler i otte lande; leverer flybrændstof i 85 lufthavne i ti lande og producerer 750 forskellige smøreolieprodukter, der sælges i 20 lande. Indtil afslutningen af den igangværende aktie-emission ejes Statoil Fuel & Retail af Statoil koncernen. Besøg også www.statoilfuelretail.com

This notice does not constitute an offer of securities for sale in the United States. Securities may not be offered or sold in the United States absent registration or an exemption from registration.  The securities of E&R have not been, and are not intended to be, registered under the U.S. Securities Act of 1933.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • andengenerations bioethanol
  • bio95
  • biobenzin
  • bioethanol

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51