Nyhed -

Statoil sætter sushi på menuen

Statoil introducerer sushi som et nyt frokost alternativ for de stadigt mere kvalitets- og sundhedsbevidste danskere. Netop nu tester 16 Statoil stationer to sushi-menuer. 

Statoil prøvekører i de kommende uger sushi på udvalgte stationer landet over for at se, om det er noget, der falder i frokostkundernes smag.

- I dag er danskerne blevet meget bevidste om deres livsstil og velvære, og det afspejler sig også i, hvad de efterspørger. Der er en tydelig interesse for friske, kalorielette måltider. Det vil vi meget gerne imødekomme, for mange tusinde danskere på farten køber deres frokost hos os, og vi ønsker, at menuen indeholder så mange friske tilbud som muligt. Derfor prøver vi nu at udvide sortimentet med sushi for at se, hvordan kunderne reagerer, siger Karin Danielsen, der som kategorichef i Statoil står for testen.

Statoil introducerer i første omgang to forskellige sushi bokse – maki og hosomaki.  Der er otte stykker i hver boks, og indholdet er forarbejdet tun og skaldyr samt et par vegetarvarianter. 

Kræver fødevaresikkerhed i top
Mad og drikke er et helt centralt element i det at drive servicestationer i dag. Effektiv betjening og veltillavede og friske to-go-tilbud trækker kunder til, men det stiller store krav til personale og procedurer.

Statoil har gennem en lang årrække arbejdet målrettet med fødevaresikkerhed og har netop rundet 150 elite-smileys og har dermed opnået myndighedernes blå stempel for, at fødevaresikkerheden er i top på selskabets stationer med salg af mad. Det er en af årsagerne til, at selskabet nu tør lægge arm med noget af det mest krævende af alle fødevarer – sushi – og sætter det på menuen på udvalgte stationer landet over.

- Det er vigtigt, at kunderne kan føle sig trygge ved kvaliteten, når de køber mad på tanken. At have sushi på menuen er en rigtig god test af fødevaresikkerhed. Vi har i flere år arbejdet målrettet med fødevaresikkerhed, og gennem vores uddannelsesprogram sikrer vi, at medarbejderne på stationerne kan det på rygraden, siger Per Brinch, kommunikationsdirektør i Statoil. 

For yderligere information kontakt venligst:
Kategorichef Karin Danielsen, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 43 37
Kommunikationsdirektør Per Brinch, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 42 27

Prøv sushi på disse Statoil stationer:

  • Statoil Strandboulevarden Strandboulevarden 91 2100 København Ø
  • Statoil Sydhanvs Plads Sydhavns Plads 10  2450 København SV
  • Statoil Røde Vejrmølle Roskildevej 2, Røde Vejrmølle  2620 Albertslund
  • Statoil Kettevej Kettevej 2  2650 Hvidovre
  • Statoil Kystvejen Kystvejen 1 2770 Kastrup
  • Statoil Lyngbygårdsvej Lyngbygårdsvej 138 2800 Lyngby
  • Statoil Rungsted Rungsted Strandvej 125  2960 Rungsted Kyst
  • Statoil Helsingør Kongevejen 26  3000 Helsingør
  • Statoil Kregme Hillerødvej 103A, Kregme  3300 Frederiksværk
  • Statoil Motorvejscenter Sorø Vestmotorvejen 368A, Tuelsø Nord  4180 Sorø
  • Statoil Nordhøj, Køge Nordhøj 4  4600 Køge
  • Statoil Nyborg (Mango) Storebæltsvej 1  5800 Nyborg
  • Statoil Snaremosevej Fredericia Snaremosevej 180, Erritsø  7000 Fredericia
  • Statoil Lægårdvej Lægårdvej 91 7500 Holstebro
  • Statoil Ndr. Ringgade, Århus Ndr. Ringgade 114  8200 Århus N
  • Statoil Indre Ringvej 2, Viborg Indre Ringvej 2 8800 Viborg

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • servicestation
  • frokost
  • sushi

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51