Nyhed -

Tildelt kontrakt for vindmølleparken Dogger Bank

Dogger Bank er den største zone, der er tildelt i den tredje licensrunde for udbygning af havvindmølleparker i Storbritannien. Dogger Bank ligger mellem 125 og 195 km ud for østkysten af Yorkshire og dækker et område på omkring 8.660 kvadratkilometer. Ydergrænsen af området følger den britiske kontinentalsokkel, og vanddybden ligger på mellem 18 og 63 meter.

Som licensindehaver vil Forewind nu starte kortlægning, vurdering og den planlægning, som kræves for godkendelsesprocessen. Forewind har som mål om at udvikle 9 GW på Dogger Bank, mens det øvre potentiale er beregnet til cirka 13 GW – nok til at dække cirka 10 procent af det samlede strømbehov i Storbritannien.

"Partnerne i konsortiet er vældig tilfredse med, at Forewind vandt buddet på Dogger Bank. Dogger Bank er en spændende zone, som er vigtig for alle involverede selskabers ambitioner inden for havvindkraft. Der er imidlertid mange udfordringer, som må løses. Forewind er både afhængig af at trække på de forskellige partneres erfaringer og at lede efter nyskabende leverandører for at modne projektet frem til godkendelse," siger administrerende direktør i Forewind, Frank-Are Steinbakk.

"Havvind er et strategisk satsningsområde for Statoils virksomhed inden for ny energi. Vores mål er at modne projekterne på Dogger Bank frem til investeringsbeslutning og forhåbentlig gøre dem lønsomme og teknisk gennemførlige. Dogger Bank er en udfordrende zone, hvor vores kompetence fra olie- og gasvirksomheden offshore vil have stor betydning," siger Margareth Øvrum, koncerndirektør for Teknologi og Ny Energi i Statoil.

Ed Miliband, den britiske minister for Energi og Klima, siger: “Storbritannien har nogle af de bedste vindressourcer i Europa, og dagens nyhed demonstrerer, at vi tilrettelægger godt, for at energiselskaber skal kunne investere og udnytte ressourcerne. Dette er det indtil videre stærkeste signal om, at Storbritannien går mod en mindre CO2-intensiv kraftforsyning i fremtiden.”

Både Statoil og Statkraft er i forvejen involveret i udbygningen af den 315MW store havmøllepark Sheringham Shoal ud for den britiske kyst.

Yderligere oplysninger:
Informasjonssjef Ny Energi, Øistein Johannessen, mobil +47 97 07 9693

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51