Skip to main content

Circle K Danmark vil hjælpe danske virksomheder med grøn omstilling

Pressemeddelelse   •   Feb 13, 2020 10:00 CET

Mere end 40% af CO2-udledningen på transportområdet kommer fra den tunge transport, men ifølge en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Circle K Danmark, er det meget få virksomheder, der har en plan for reduktion af CO2, når det kommer til transport. Dog tilkendegiver 8 ud af 10 af undersøgelsens respondenter, at deres virksomhed har fokus på at forbedre deres CO2-neutralitet og gerne vil den grønne omstilling.

Virksomhederne holder dog igen med at beslutte, hvilken vej de skal gå, da der fra politisk side ikke er taget stilling til, hvad man ønsker at satse på. Det peger ifølge transportenergidirektør hos Circle K Danmark, Peter Rasmussen, på en branche, der står klar til at gøre noget:

”Vi kan se, at der i de danske virksomheder er et stærkt ønske om at reducere udledningerne, og at folk rent faktisk har en ret god idé om, hvilke alternativer der er, men at der simpelthen er for stor usikkerhed til, at de tør satse på det ene frem for det andet”, fortæller Peter Rasmussen fra Circle K.

Rådgivning om den grønne omstilling

Ifølge Peter Rasmussen har der været et stort fokus på privatbilismen de seneste år, men den tunge transport er en næsten lige så stor klimasynder som privatbilismen. Det er blandt andet derfor, Circle K Danmark kipper med flaget i forlængelse af resultaterne af denne analyse, ligesom de også er klar til at gøre deres del for at fordre en grøn omstilling.

I den forbindelse har Circle K Danmark fået uddannet en række MBE-rådgivere, som er Morgendagens Brændstofeksperter (MBE). Deres rolle er at rådgive virksomheder omkring grøn omstilling i deres eget tempo, og hvor det giver mening. Første del af denne rådgivningsproces er ifølge Peter Rasmussen en række gratis webinars:

”Vi vil som en start tilbyde webinars, der vil give indspark til, hvordan virksomheder bliver i stand til at optimere deres brændstofforbrug, så de kan komme i gang med deres grønne omstillingsproces, der samtidig støtter op om deres forretning,” fortæller Peter Rasmussen fra Circle K.

Indhold og læringsmål i 1. Webinar

  • Hvad er de politiske mål for den grønne omstilling?
  • Hvilken rolle spiller transporten i den grønne omstilling?
  • Hvad er forskellen på global og lokal CO2-udledning?
  • Hvordan kan min virksomhed bidrage allerede i dag?
  • Hvordan kommer din virksomhed i gang – på jeres niveau og i jeres tempo?
  • Hvilke to konkrete redskaber eller tiltag kan I anvende til at kickstarte arbejdet?

Circle K Danmark er en af landets førende virksomheder med over 100 års virke i  krydsfeltet mellem brændstof- og detailhandelsbranchen. Circle K har over 240 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et globalt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Vedhæftede filer

Word-dokument