Pressemeddelelse -

Gør en forskel – Vask bilen

Gør en forskel – Vask bilen.

Fra d. 25. september til d. 22. oktober donerer Statoil 40 kr. til Børns Vilkår, hver gang en kunde køber en Sæson Polish Deluxe, Sæson Polish eller Krystal bilvask.

Pengene går til at støtte Børns Vilkårs arbejde for at sikre alle børn i Danmark en tryg barndom. Hvert år har BørneTelefonen knap 33.000 samtaler med børn og unge. Børnenes stemmer løftes til politisk arbejde for bl.a. at stoppe mobning og forebygge vold og overgreb.

Det er Statoil Fuel & Retails overordnede strategi, at hjælpe udsatte unge. Vi har stationer i hele Danmark og mange danske familier som kunder. Vi ønsker, at gøre en forskel i de lokalområder som vi dagligt er en del af. Vi ved at vi ikke kan hjælpe alle, hvorfor vi har valgt at fokusere alle vores ressourcer på Børns Vilkår” siger Ann Kirstine Havsteen, Senior Marketing & Communication Manager i Statoil.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er meget taknemmelig over støtten fra Statoil og Statoils kunder. ”Støtten fra Statoil betyder utrolig meget og støtter op om det vigtige arbejde, som frivillige på BørneTelefonen hver dag udfører. Samarbejdet med Statoil gør os i stand til at hjælpe endnu flere børn, som bliver mobbet eller udsat for overgreb.”


Kør forbi én af de 171 Statoil stationer, der skilter med dette tilbud og vær med til at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.

Læs mere på www.bilvask.dk eller på www.bornsvilkar.dk


Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • mobning
  • støtte arbejde
  • bilvask
  • børnetelefonen
  • rasmus kjeldahl
  • krystal bilvask
  • sæson polish
  • sæson polish deluxe
  • børns vilkår
  • circle k

Statoil Fuel & Retail betjener ca. en million kunder på stationerne dagligt og har godt 2.300 stationer (full-service stationer og ubemandede anlæg) i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland. Derudover sælges olie, diesel og fuel til opvarmning og industri samt marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. Med omkring 18.500 ansatte i Europa driver koncernen også 12 olieterminaler, cirka 400 tankbiler (via leverandører) og 38 depoter.

De danske aktiviteter består af mere end 215 bemandede servicestationer under varemærket Statoil, godt 145 automatstationer under varemærkerne 1-2-3 og INGO samt direkte salg af olieprodukter til transport, opvarmning andre industrielle formål.

Statoil Fuel & Retail AS et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc (Couche-Tard). Couche-Tard er en ledende convenience-kæde hjemmehørende i Canada bestående af cirka 8.100 butikker i Nordamerika og Europa, hvoraf circa 5.500 er servicestationer.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51