Pressemeddelelse -

Hop om bord på shuttle busserne til SMUK fest med grøn samvittighed.

De 25 shuttle busser, som skal køre i pendulfart til dette års SMUK festival, kan festivalgæsterne tage med grøn samvittighed. De kører nemlig på HVO (Hydrotreated Vegetable Oil), som er et mere klimavenligt brændstof, der er 90 % CO2 neutralt i forhold til fossilt diesel.

Når musik og glade festivalgæster fylder den så kendte bøgeskov i Skanderborg, bliver de mødt af stemningen af bøgeskov, allerede når de står på shuttle busserne. For at skabe opmærksomhed om alternative brændstoffer har Circle K pakket en bus ind i folie med bøgeskovs motiv, lagt græstæppe på bussens gulvet og på turen kan man læne hovedet tilbage og kigge op i trætoppene.

Brintbehandlet grøntsagsjuice

Sammen med Herning Turist har Circle K sørget for, at alle 25 shuttle busser kører på det måske knap så kendte brændstof kaldet HVO. ”Lidt for sjovt kalder vi det internt for ’brintbehandlet grøntsagsjuice’, da HVO blandt andet er lavet af rapsolie, fortæller Peter Rasmussen, der er transportenergidirektør i Circle K. Udover at reducere CO2 udledningen med op til 90% i forhold til fossilt diesel, reducerer HVO også udledningen af partikler og NoX med op til 30%. Herudover er der også langt færre lugt- og røggener ved HVO.

Der er fokus på fremtidens klimaudfordringer hos Circle K

Man undrer sig måske over, at Circle K koncentrerer sig om fremtidens energi og spiller en rolle i at finde bæredygtige løsninger for transportsektoren. Men det fylder faktisk meget hos virksomheden, som også i fremtiden ønsker at kunne imødekomme kundernes efterspørgsel. ”Vi vil gerne være en del af fremtidens transportløsning. Jeg tror, vi alle er klar over, at når vi flytter os fra A til B har vores adfærd en effekt på klimaet, med mindre man selvfølgelig kan tage sin cykel eller er på gåben. HVO løser ikke alle udfordringer, men det er helt klart et skridt i den rigtige retning,” fortsætter Peter Rasmussen.

Transporten er en klimasynder

Transporten er nemlig en af de helt store syndere i forhold til klimaet. I Circle K er man ikke i tvivl om, at HVO vil være en del af fremtidens brændstoffer, når det handler om at stoppe de massive klimaforandringer. Mens der på persontransport bliver fokuseret mest på elbiler og ladestandere, er der behov for at kigge på andre alternativer, når der tales om den tungere transport. HVO kan endnu ikke købes på Circle K’s tankstationer men leveres direkte til offentlige instanser og til erhvervskunder.

For yderligere information kontakt :

Peter Rasmussen, Transportenergidirektør hos Circle K på mail peter.rasmussen@circlekeurope.com eller tlf.: 4041 9134.

Emner

  • Biltrafik

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Circle K har over 224 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, Rusland, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51

Relateret materiale