Pressemeddelelse -

Saml sure fugle og grønne grise.

Saml sure fugle og grønne grise. Samlekampagne med de populære Angry Birds figurer hos Circle K. 

Nu kan børn og barnlige sjæle samle Angry Birds Stikkylands mærker i alle landets Circle K butikker. Det sker, når Circle K fra d. 23. juli sætter gang i deres Angry Birds kampagne. For at få fingre i de populære firgurer skal kunderne handle for 50 kr. eller fylde 20 liter brændstof på bilen, hvilket udløser stikkylands mærker med Red, Chuck, Bomb etc.

Den første Angry Birds film lagde i sommeren 2016 gaderne øde, og nu rammer 2’eren de danske biografer d. 8. august. Mon ikke der er mange, der glæder sig. Angry Birds er oprindeligt et mobilspil af de finske udviklere Rovio, der ramte helt plet i deres humor og intuitive, svært vanedannende gameplay. Siden spillets udgivelse i 2009 er det blevet downloadet over tre milliarder gange verden over og er derfor et af de mest populære spil nogensinde. Filmversionen låner spillets brug af ikke-flyvende fugle, onde grise og hemmelige opfindelser og bygger en historie rundt om elementerne.

Samlekampagne hos Circle K

”Vi har store forventninger til kampagnen og glæder os til at se, hvordan den bliver modtaget. Ud over at være en samlekampagne, er det også et spil, som børn i alle aldre kan spille. Vi har set et hav af samlekampagner i løbet af de sidste mange år, og nu hopper vi med på vognen og giver børnene lidt underholdning til turen,’ fortæller Linda McBeth, som er kommunikationschef hos Circle K Danmark. Kampagnen er lavet i samarbejde med det hollandske firma TCC og er eksklusiv for Circle K på tværs af flere lande.

Hvordan foregår det?

Fra d. 23. juli til d. 16. september ruller kampagnen i alle Circle K butikker. For hver gang der tankes 20 liter brændstof eller købes for 50 kr. i butikken udleveres en pakke med et Angry Birds stikkyland mærke og et bonus klistermærke. Der findes 20 forskellige stikkylands mærker. De kan sættes ind i et samlehæfte, der koster 10 kr. Samlehæftet fungerer også som en spilleplade, som stikkylands mærkerne kan kastes mod. Vinderen er den, der får samlet flest point. Samles der 5 bonuspoint, kan man købe en nøglering med en af Angry Birds figurerne til 10 kr. Finder man det ’heldige K’ i sin pakke, kan den indløses til en Angry Birds Canonball bamsen, som har en værdi af 200 kr. Sidst men ikke mindst kan man uploade et billede eller en film på facebook eller instagram (#circlekangrybirds) og deltage i konkurrencen om biograf billetter.

For yderligere information kontakt :

Linda McBeth, Kommunikationschef hos Circle K på mail linmc@circlekeurope.com eller tlf.: 2273 7211.

Emner

  • Biltrafik

Circle K Danmark er en af landets førende brændstofleverandører med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Circle K har 224 stationer med tilhørende butik, hvoraf mange er døgnåbne. Hertil kommer 180 ubemandede stationer (INGO og 1-2-3) samt 30 truck-sites.

Circle K's øvrige services omfatter bl.a. fyringsolie og diesel til opvarmning og industri.

Internationalt har Circle K-koncernen et bredt netværk af stationer i bl.a. Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Nordamerika.

Kontakt

Kirsten Grumstrup

Pressekontakt Communication Manager Pressekontakt, talsmand og diverse henvendelser +45 29 13 55 51