Skip to main content

Statoils direktører går på forpladsen

Pressemeddelelse   •   Jun 12, 2013 13:07 CEST

I år har Statoil i hele Europa besluttet "at gøre sommeren XL" – extra large – med særligt gode tilbud og aktiviteter på selskabets 2.300 stationer. Til det hører også at yde XL service på et halvt hundrede udvalgte stationer, og her får det daglige personale forstærkninger fra Statoils kontor i København: Den administrerende direktør, Pia Bach Henriksen, sender sine direktørkolleger og medarbejdere ud i hele landet for at møde brændstof- og butikskunderne på første hånd.

Fra kl. 14 torsdag den 13. juni står de parat til at få en snak med kunderne og give forruden en tur med svaberen. I dagens anledning er der små, gratis overraskelser til store og små, mange smager "XL godt" lover man.

– Naturligvis har vi også et rigtigt XL tilbud på dagen: en kop kaffe efter eget valg og en muffin med fx skovbær, til en 10'er. Det har vi, fordi mad- og drikkevarer i dag spiller en større og større rolle for vores forretning, siger Pia Bach Henriksen. – Vi vil gerne vise, at vi leverer god kvalitet. Derfor giver vi smagsgaranti på vores kaffe og muffins – kan du ikke lide dem, får du pengene retur, uden diskussion.

Den nye Peugeot 208 er hovedgevinst i sommerkonkurrencen Statoil Mobilskrab
Frem til sidst i august kan alle med smartphone prøve lykken i sommerens konkurrence ”Statoil Mobilskrab”. Hver dag er der 1.400 præmier på højkant og chancen for at deltage i lodtrækningen om en spritnye Peugeot 208 model til en værdi af 130.000 kr. Mobilspillet kan gratis downloades ved at sende en sms til 1919 med teksten "mobilskrab".

Oplev Peugeot på Statoil stationen
Peugeot er en aktiv medspiller i Statoils sommerkampagne, og den 13. juni kan man også opleve to af Peugeots mest populære modeller, Peugeot 208 og den helt nye Peugeot 2008, på Statoil stationen. Man kan få gode råd og vejledning – og ikke mindst et særligt værdibevis, som giver en attraktiv rabat på 0,25 % på finansieringen af en ny 208, hvis man handler inden den 20. juni.

Herudover får man denne dag en værdikupon på tre lækre magasiner fra Aller Media, der kan indløses ved prøvekørsel af 208 hos en Peugeot-forhandler.

Yderligere oplysninger
Marketingdirektør Ann Kirstine Havsteen, Statoil Fuel & Retail A/S, tlf. 33 42 40 88
PR-/informationschef Hanne Langsig Sørensen, Peugeot Danmark, K.W. Bruun Import A/S, tlf. 43 20 13 32

Statoil-navnet benyttes i salgs- og markedsføringsøjemed for Statoil Fuel & Retail A/S i Danmark. Statoil Fuel & Retail A/S er et helejet datterselskab af Statoil Fuel & Retail AS (med hovedkontor i Oslo), og efter opkøb i juni 2012 er Statoil Fuel & Retail AS et helejet datterselskab af Alimentation Couche-Tard Inc. Couche-Tard er en ledende convenience-kæde hjemmehørende i Canada bestående av cirka 8.100 butikker i Nordamerika og Europa, hvoraf cirka 5.500 er servicestationer. Endvidere driver selskabet cirka 3.990 butiker på licensaftaler under varemærket Circle K i Kina, Guam, Hong Kong, Indonesien, Japan, Macau, Mexico, Vietnam og De Forenede Arabiske Emirater.

Statoil Fuel & Retail AS er en førende leverandør af brændstof til transport med over 100 års virke i detailhandelsbranchen. Selskabet har et udstrakt netværk af stationer i Skandinavien, Polen, de baltiske lande og Rusland med 2.300 stationer, dels full-service stationer (bemandede stationer med brændstof og butik) og dels ubemandede anlæg (kun brændstof).

Statoil Fuel & Retail AS’ øvrige produkter omfatter olie, diesel og fuel til opvarmning og industri, marinebrændstoffer, flybrændstoffer, smøremidler og kemikalier. I Europa driver selskabet 12 olieterminaler, cirka 400 tankbiler (via leverandører) og 38 depoter i otte lande.
 
De danske aktiviteter består af mere end 215 bemandede servicestationer under varemærket Statoil, godt 145 automatstationer under varemærkerne 1-2-3 og JET samt omkring 100 tankbiler (inkl. via leverandører) og en række brændstofdepoter/terminaler.

Statoil Fuel & Retail AS er markedsleder i Skandinavien med en million kunder på stationerne hver dag, og inklusiv medarbejdere på franchisestationer arbejder omkring 18.500 ansatte på selskabets stationer, terminaler og kontorer i Europa.